:Vingefang: 37-52 mm. Kroppen er 20-25 mm lang. Vingerne lysegrønne med sart perlemorsagtig glans. Ligesom flere andre grønlige målerarter falmer den i løbet af sin levetid og kommer til at virke nærmest lyst grålig. Forvingen med hvidlige mellemlinier, bagvingen med hvidlig tværlinie, indad mørkere skyggede. I forvingespidsen en lille rød skråstreg.
Hovedsagelig nataktiv. Dagen tilbringes ofte siddende med udbredte vinger på en træstamme eller under et blad.
:Flere lignende, grønlige arter. De fleste er noget mindre. Lidt falmede individer af Grøn Birkemåler (Geometra papilionaria) ligner lidt, men har mere utydelige bånd af lyse pletter.
Larven kan ligne Laspeyria flexula (Grå lavugle) ret meget, inkl frynserne.
Udbredelse
:Almindelig i hele landet, men den optræder mest ret fåtalligt.
Udbredelse i øvrigt fra Kaukasus-egnene gennem Lilleasien til det vestligste Europa og fra det nordlige Mellemskandinavien til Middelhavet.
Hvornår ses den?
:Flyvetiden er fra ultimo juni til ultimo juli.
I DK optræder arten i de fleste år i en meget fåtallig 2. generation fra ultimo august til primo oktober.
Tidsmæssig fordeling
af Perlemåler baseret på Naturbasens observationer:
:Larven er ofte grålig evt. med nogle bleggule tværmønstre - og virker ret "grov" i udseende. Nede under sidelinien har den nogle tydelige frynser, som den benytter, når den "klamrer" sig til en kvist. Frynserne dækker revnen mellem larve og gren og får det hele til at ligne en sær udvækst på kvisten, i stedet - altså camouflage.
Larven har det særkende, at den har et ekstra par prolegs, dog lidt mindre, foran de normale prolegs.
Den kan blive mellem 36 og 40 mm lang, altså en ret stor målerlarve!
Den yngre larve (efterår) er mere brun i det, men har allerede tegnene på sidefrynser. Senere måske mørkegrøn.
Den overvintrende larve er ca 22-25 mm lang.
Den lever fra juli overvintrende til maj, evt. i juli-august på forskellige løvtræer, bl.a. bøg, eg, birk, hassel, Rød-el og pil, men også Røn. Den kan være aktiv i milde vintre, hvor den æder bark og knopper. Forpupningen sker i et åbent spind på jorden.
Man møder af og til larven på frønnede træstolper som markhegn og på husvægge. Uvis af hvilken grund!
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
