Se alle 

 Billede

  • Fotograf: Yvonne Engmann
    Foto: Yvonne Engmann

Atlas

: Skovrandøje overvåges i Atlasprojektet Danmarks Dagsommerfugle 2.0

Kendetegn

: Vingefang: 35-44 mm. Hunnen er størst og mere bredvinget.

Skovrandøje er karaktistisk og nem at kende fra andre randøjer på sin mørkebrune grundfarve med de hvidlige til flødegule pletter, der er tydeligt større hos hunnen end hos hannen.

Skovrandøje
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Peter Nielsen

Variation

: Vores Skovrandøje (Parage aegeria tircis) er den nordlige ende af en temperaturtilpasset klin og er ret anderledes end nominatformen (Parage aegeria aegeria), der flyver i Sydeuropa og er nærmest orangerød, hvor tircis er gullighvid.

Skovrandøje varierer en del i størrelsen og udstrækningen af de lyse pletter og undersidens tegninger. Af og til oplever man hanner, der er næsten helt sorte og iøvrigt fremtræder spinkle og kraftesløse.

Forveksling

: Ingen forveksling

Udbredelse

: Skovrandøje har bredt sig kraftigt gennem de sidste ca. 100 år. Fra ca. 1930 via Sjælland til Jylland, og den findes nu stort set i hele landet undtagen i Vestjylland og på Bornholm.
Skovrandøje - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Skovrandøje flyver i flere generationer fra maj til oktober. Talrigest i to "normale" generationer i maj og slutningen af juli og begyndelsen af august.

Tidsmæssig fordeling

af Skovrandøje baseret på Naturbasens observationer:
Skovrandøje - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Skovrandøje - månedlig fordeling

Biologi

: Skovrandøje holder til i løvskove og er tilpasset et liv i halvskygge. Hannerne er territoriale i en lille lysning/lysplet i skyggen under træer med lidt græs og sidder hvilende i en solplet. Herfra anfalder den andre sommerfugle, bortjager hanner og indleder kurmageri med hunnerne, der strejfer omkring mellem hannernes territorier. Larven er grøn og lever på forskellige græsser. Arten kan overvintre både som larve og puppe.

Levested

: Skovrandøje er knyttet til løvskove, hvor den lever i skovbryn, på skovstier, i små plantager, i haver, og i bøgeskovens dybe skygge, hvor den nærmest er typedyr.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Collins, Higgins, Stoltze

De senest indberettede arter i Naturbasen: