:Vingefang: 70-80 mm. Kokssort grundfarve med hvide pletter i forvingen og hvidt bånd på bagvingen. Hunnen tydeligt størst og med bredere hvide bånd. Poppelsommerfugl kendes tydeligst på rødorange, halvmåneformede pletter i bagvingen. Både han og hun med blå glans i vingerne. Under flyvningen fremstår poppelsommerfuglen meget kontrastrig sort og hvid.
Den underligt udseende larve ligner en fugleklat.
Variation
:Størrelsen og antal af hvide pletter kan variere. Nogle hanner er næsten helt sorte, ligesom der kan være sort bestøvning i bagvingens hvide bånd. Formen f. tremulae, mangler de hvide bånd.
Forveksling
:Poppelsommerfugl kan forveksles med hvid admiral, iris og ilia. Adfærd og udseende ligner til forveksling ilia og iris, og de to arter kan ikke med sikkerhed adskilles i flugten.
Poppelsommerfugl kan ligne iris og ilia, men disse har orange øjepletter på over- og undersiden, samt er en smule mindre. De mangler også den orange linje i sømfeltet, som poppelsommerfugl har.
Hvid admiral er i familie med poppelsommerfugl, og ligner derfor meget. Men den er væsentligt mindre og har ikke en orange linje i sømfelter, som poppelsommerfugl har.
Den mørke form af nældesommerfugl (f. prorsa), ligner lidt, men denne er meget mindre og har en takket vingeform.
Udbredelse
:Danmark ligger på artens nordvestgrænse. Poppelsommerfuglen er fundet flere steder på Sjælland og Lolland-Falster, men har sandsynligvis kun haft en stabil forekomst i Roden Skov på Lolland, hvor den først blev fundet i 1942, og fandtes frem til 1961, hvor den uddøde.
Da poppelsommerfuglen lever skjult i trætoppene og er vanskelig at observere, kan den muligvis forekomme uerkendt i Danmark. Der er grund til at kigge efter arten i Nordøstsjælland og på Lolland-Falster.
Hvornår ses den?
:Flyvetiden er kort, hannerne ca. en uge. Hunnerne flyver lidt senere og lidt længere.
Flyvetiden var i Danmark mellem 1.-11. juli, altså en uge senere end i Sverige. (Stoltze)
Friskklækkede fuglebidte eksemplarer ses ofte, og sommerfuglene bliver hurtigt slidt.
Tidsmæssig fordeling
af Poppelsommerfugl baseret på Naturbasens observationer:
:Sommerfuglen opholder sig om dagen i trætoppene og ses sjældent. Morgen og aften kommer hannerne ned og suger fugt eller salte fra veje, overkørte ådsler m.m. Hunnerne flyver i mellemhøjde i halvskygge i etageskoven og observeres langt sjældnere end hannerne.
Æggene lægges enkeltvis på bævreasp. Larven overvintrer i et sammenspundet blad, der er spundet til en kvist. Puppen skjules bag et nedspundet blad.
Levested
:Poppelsommerfuglen er nært knyttet til poppel især bævreasp, men også andre poppelarter. I Roden Skov levede den på hybrid-asp, der dyrkedes til tændstikfremstilling. I Sverige især bævreaspkloner med træer af forskellig alder.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
