:Vingefang: 32-38 mm. Vingerne har en varm, orange farve ofte med et mørkere midtbånd. På friske eksemplarer kan man altid se de lysegule indre og ydre mellemlinjer. Forvingerne er takkede. Bestøvningen er lidt sart, så tegningerne på slidte eksemplarer bliver lidt utydelige.
:Den eneste variation ligger i midtbåndets farve. På nogle eksemplarer er midtbåndet næsten samme farve som resten af vingen. Andre eksemplarer er meget kontrastrige på grund af smukke, mørke midtbånd.
Forveksling
:Atethmia centrago kan måske forveksles med Guldugle (Xanthia aurago), men centrago har en helt anden tegning og kan også kendes på, at dens forvinger er takkede.
Udbredelse
:Arten blev først fundet i Danmark i 1997 ved Gedesby (Falster). Året efter blev der fundet et eksemplar nær Dallund Sø på Fyn, og her har arten lige siden været fundet i stort antal. Desuden er der spredte enkeltfund i Østjylland, Vestjylland, Fyn, Lolland-Falster-Møn og på Bornholm.
Denne nye art er nu, i 2025, vidt udbredt i Danmark.
Hvornår ses den?
:Athetmia centrago ses fra midt i august til slutningen af september.
Tidsmæssig fordeling
af Aske-Septemberugle baseret på Naturbasens observationer:
:Den voksne natsommerfugl er på vingerne fra midten af august indtil slutningen af september. Den flyver ret tidligt på aftenen, allerede fra skumringen og indtil kl. 23 (sommertid) i toppen af høje asketræer. Den kan dog lokkes ned derfra med lyslokning. Den plejer at sætte sig rundt om lamperne, helt ude i vegetationen eller bag på lagnerne, så man skal se virkelig godt efter.
Arten overvintrer som æg på asketræer. I løvspringet klækkes larverne, som er nataktive. Om aftenen (ca. klokken 22, sommertid) kravler larven op i trækronerne og spiser. Om morgenen kravler den ned igen og gemmer sig ved foden af stammen. I England finder man larven på denne daglige spadseretur. Den har dog ry for at være vanskelig at klække.
Levested
:Arten er især fundet på lokaliteter, hvor der står store asketræer, helst i blandingsløvskove. Englænderne skriver, at der ikke skal mange træer til. En lille allé eller nogle spredte træer er nok til at huse en bestand.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
