:Denne ugle blev først udskilt fra den lignende art, A. pyramidea (pyramideuglen) i 1967-68. Tidligere fundlister kan derfor risikere at være en sammenblanding af de to arter.
Vingefang: 48-52 mm. Det er en stor ugle. Forvingerne er brede og brune eller mørkebrune med lyse mellemlinjer. Ringmærket er tydeligt på de fleste eksemplarer. Bagvingerne er rustrøde, men dette er svært at se, når den sidder i sin karakteristiske hvilestilling på sukkerlokning.
:Amphipyra berbera, kan let forveksles med den almindelige art Amphipyra pyramidea (Pyramideuglen). Berbera kendes på, at ringmærket ofte er noget større end hos pyramidea. Desuden er forvingens mellemfelt smallere ved randen (altså bagkanten) hos berbera.
Bagvingens underside er forskellig hos de to arter: Hos pyramidea er kobberfarven begrænset til et bånd rundt langs kanten, hos berbera breder denne kobberfarve sig over det meste af bagvingen. Dette kendetegn kan dog lettest ses på præparerede eksemplarer.
Berbera: Palperne er mørke med en lille lys spids. Hos A. pyramidea er palperne ensartet lyse.
Udbredelse
:Berbera er meldt fra alle distrikter, undtagen Nordvestjylland. Men fundene er ret få og spredte, og der nævnes kun en egentlig fast bestand i Nordøstsjælland, hvor den er fundet i Fortunen, Ermelunden, Hjortekær, Charlottenlund og Hareskoven.
Hvornår ses den?
:Den voksne sommerfugl flyver fra sidste tredjedel af juli og hen til slutningen af august.
Tidsmæssig fordeling
af Berber-Pyramideugle baseret på Naturbasens observationer:
:Larven er aktiv fra midten af maj til midten af juni. I Danmark lever larven på eg, men udenlandske optegnelser nævner også poppel, pil og røn som foderplanter.
Berbera er hovedsagelig et dyr, man finder ved at bruge sukkerlokning. Den kommer dog også i en vis grad til lyslokning, så mange af indberetningerne stammer faktisk fra lysfælder.
Levested
:Amphipyra berbera lever i lyse egeskove eller i skove med en spredt bestand af eg.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
