:Vingefang: 65-85 mm. Som hos andre aftensværmere er forvingerne længere end bagvingerne, og kroppen er torpedoformet. Har brunlige forvinger med afgrænset lyst bånd i midten. Bagvingernes sømfelt er sort med en brun linie yderst. Bagvingehjørnet har en hvid rund plet, og midterfeltet er rødt. Rodfeltet er brunt. Larven er 80-90 mm, og mørkegrøn med rødt horn, gul rygstribe og store gule, mørkkantede pletter på siderne. Puppen er gulbrun (se billede).
:Larven kan have mange farvenuancer fra bleg cremefarvet til sort (se billeder).
Forveksling
:Den voksne snerresværmer ligner den mere sjældne vortemælksværmer, men kan kendes på det skarpt afgrænsede bleggule midterbånd i forvingen, der hos vortemælksværmeren er mere flydende. Vortemælksværmer har desuden mere lyserøde bagvinger.
I flugten kan den godt minde om duehalen, men denne har en pjusket hale, grå grundfarve og orange bagvinger.
Udbredelse
:Kan ses i hele landet med svingende hyppighed.
Hvornår ses den?
:Flyver i to generationer fra hhv. maj-juni og august-september – efter mørkets frembrud – især lige i skumringstiden. Larven ses fra juli-september.
Tidsmæssig fordeling
af Snerresværmer baseret på Naturbasens observationer:
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
