:Vingefang: 26-32 (han). Vingefang: 28-34 mm (hun). Oversiden mørkebrun med tyndt, orange sømfelt. Hos hannen kun på bagvingerne og hos hunnen også på den nederste del af forvingerne. Tendens til lys midtcelleplet. Bagvingerne med en lille "hale". Undersiden glinsende mørk olivenbrun, med blå bestøvning i sømmen og tydelige og kraftige orange bånd med sorte pletter. Hvid stribe på forvingen fortsætter ad bagvingen og buer indad mod bagkrop i en blød bue.
:Ingen synderlig variation. I slutningen af flyvetiden bleges dyrene noget og bliver ofte flossede og fuglebidte.
Forveksling
:Forveksles nemt med det hvide w (Satyrium w-album), der kendes på det tydelige hvide w på bagvingens underside og med egesommerfugl (Satyrium ilicis), der kendes på, at bagvingeundersidens orange områder er mindre og svagere tegnet.
Udbredelse
:Slåensommerfugl har altid været en meget sjælden art i Danmark, og der er da også kun fund fra lidt over ti lokaliteter herhjemme. Størstedelen af findestederne er placeret rundt omkring på Sjælland og Lolland, men slåensommerfugl er også kendt fra Jylland (to eks. Kirstinebjerg Skov på Trelde Næs, 1936) samt Marielyst (et eks. Marielyst, 1904) og Mellemskoven på Falster. På Sjælland er den i Nordsjælland kun fundet i Fortunens Indelukke (et eks., 1962) og på Vestsjælland kun ved Bromølle Kro i Kattrup Skov (et eks. 1913, et eks. 1970, to eks. 1971). På Midtsjælland er slåensommerfugl fundet i Allindelille Fredsskov (senest et eks. i 1922), Vigersted nordøst for Ringsted (et eks., 1906) og Lellingeskovene (enkelte eks. 1898-1915). På Lolland er den fundet ved Knuthenborg (senest et eks. i 1900), ved Bremersvold (enkelte larver i 1907), skovene ved Vindeholme (senest nogle få eks. i 1948), og endelig Kosteskov/Radsted Mose (oftest blot kaldet Krenkerup), hvor den første gang blev fundet i 1970, og holdt sig nogenlunde talrigt indtil den sidste gang blev fundet der i 1987, hvor medlemmer af Århus Entomologklub fandt ti larver 6.-7. juni. I 1942 havde arten et hyppighedsår, hvor den blev set i hundredevis i Mellemskoven på Østfalster. Underligt nok er den ikke fundet på lokaliteten senere hen.
Slåensommerfugl er muligvis uddød i Danmark i dag, men grundet sin meget skjulte levevis er det mere sandsynligt at den blot gemmer sig på nogle få lokaliteter på Sjælland og/eller Lolland-Falster. Den bør derfor eftersøges på de gamle lokaliteter, hvor bl.a. området ved Bromølle Kro, Donnemose og Hesnæs i Mellemskoven, slåenkrattet i den østlige del af Vindeholme Skov (Lindeskov), og naturligvis også Kosteskov/Radsted Mose er oplagte. Den må også kunne findes på helt nye lokaliteter, hvor de store lysåbne skove omkring Haslev, Sorø, Slagelse, Hvalsø og Ringsted bør undersøges grundigt.
Hvornår ses den?
:Flyvetiden er fra sidst i juni til de første dage af august. Individantallet topper ca. 5-15 juli, hvilket derfor er det bedste tidspunkt at eftersøge arten.
Larven kan findes i maj-juni.
Tidsmæssig fordeling
af Slåensommerfugl baseret på Naturbasens observationer:
:Slåensommerfugl er i Danmark knyttet til gamle slåenkrat i åbne skove, skovkanter eller på gamle skovenge.
Slåenkrattene skal være soleksponerede og stå i læ bag høje, men ikke for tætte træer. Slåenkrat på fugtig lerbund i en lavning mellem bakker i et sydvendt skovhjørne med åben høj græsvegetation er ideelt. For at slåensommerfugl til stadighed kan trives på lokaliteten, er det vigtigt at forhindre tilgroning med skyggetræer og forynge slåenkrattet delvist. Den kan udmærket trives fåtalligt i et gammelt krat i en lang årrække, for så, når lejlighed byder sig, at ekspandere til sekundære slåenopvækster i nærheden, hvor den kan etablere større bestande i kortere tidsrum.
Slåensommerfugl opholder sig om dagen mest siddende mellem slåenbuskene inde i krattet og flyver ikke meget. Lejlighedsvis strejfer enkelte hanner ud langs krattet eller til nærmeste skovkant, hvorfra de senere returnerer. Slåensommerfugl fouragerer ofte på tidsler eller roser om formiddagen i tidsrummet 9-11 i umiddelbar nærhed af sine levesteder.
Æggene lægges på slåen, gerne i en grenkløft på en forveddet del af planten. Larven overvintrer inde i ægget og kommer ud ca. i april, hvor den begynder at spise slåenblomster, indtil den senere går over til blade. Forpupning i starten af juni.
Levested
:Ældre slåenkrat i gammel skov. Helst på lune, soleksponerede steder, f.eks. skovenge o. lign.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
