:Vingefang: 30-35 mm.
Hannens vingeoversiden har et blåt skær og er indrammet af sorte kanter.
Hunnens overside minder en del om hannens, men i stedet for et svagt blåt skær over hele vingen, bliver den inderste halvdel af forvingen udfyldt af en stor, blå og skinnende plamage.
Begge køn: For enden af bagvingespidsen er der et lille halefremspring. Begge vingeundersider er beige-grå, forvingen med et par lyse og mørke streger, bagvingen med en blød W-tegning og en primitiv øjeplet.
:Hvis man kun ser undersiden, kan en quercus på lang afstand godt forveksles med slægtningen guldhale (T. betulae). Dog har betulae ikke en beige underside, men en gul-orange.
Udbredelse
:F. quercus er udbredt i næsten hele Danmark, men mangler i et "mindre" område i Nordvestjylland og er sjælden på den sydlige del af Sjælland. Bestandene er dog tit spredte og isolerede alt efter egenes udbredelse.
:F. quercus ses sjældent, idet arten holder til i egekronerne. Deroppe soler de sig, suger honningdug fra bladlus eller jagter hinanden rundt i ét stort virvar. Undertiden kommer de dog ned fra trætoppene, ofte for at suge væde fra jorden.
Larven lever på eg.
Levested
:Findes overalt. Den eneste betingelse er halvstore til store egetræer.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
