Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Thomas Larsen
    Foto: Thomas Larsen
  • Fotograf: Thomas Larsen
    Foto: Thomas Larsen
  • Fotograf: Thomas Larsen
    Foto: Thomas Larsen

 Figur

  • Figur 1
    Figur 1. Øverst han af niobe, nederst han af adippe.

Atlas

: Klitperlemorsommerfugl overvåges i Atlasprojektet Danmarks Dagsommerfugle

Kendetegn

: Vingefanget er på 43-57 mm. Oversiden er orange, med et væld af sorte pletter, mønstre og skarpe sømpletter. Forvingeundersiden minder om oversiden, men har en mere dæmpet orange grundfarve. Bagvingeundersiden er hovedsageligt rødlig med okkergule felter og adskillige spredte – næsten rektangulære – perlemorpletter. Langs bagvingeundersidens sømpletter er der desuden en kæde af trekantede perlemorpletter. Bagvingeundersiden har en svag grøn-brun rodbestøvning og en række små øjepletter i ydrefeltet. Øjnene er blågrå – fra skarpe vinkler, som f.eks. oversiden, kan øjnene godt virke orange-beige, hvilket skyldes reflektionen af lys på øjnene.

Klitperlemorsommerfugl 'kan' have en lille sort plet på en perlemorplet nær vingeroden, som er et sikkert kendetegn.

Klitperlemorsommerfugl
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Thomas Larsen

Variation

: Sømpletterne varierer i bredde og "spidshed" og formen f. eris, som er ret hyppig, har på bagvingeundersiden gule pletter i stedet for perlemorpletter. Denne form var især hyppig på Sjælland. Ellers varierer det meget om klitperlemorsommerfugle har den sorte plet tæt på vingeroden på undersiden, eller ej.

Forveksling

: Klitperlemorsommerfugl kan let forveksles med markperlemorsommerfugl og (især) skovperlemorsommerfugl.

Markperlemorsommerfugl har dog en meget karakteristisk grønlig bagvingeunderside, hvor klitperlemorsommerfugl kun har en svag grøn-brun rodbestøvning. Klitperlemorsommerfugl og markperlemorsommerfugl har begge en kæde af perlemorpletter langs bagvingeundersidens sømpletter, men hvor den er sammenhængende hos klitperlemorsommerfugl, er den adskilt hos markperlemorsommerfugl (i tilfældet med eris-formen af klitperlemorsommerfugl, mangler perlemorpletterne). Dertil er der hos klitperlemorsommerfugl en række små øjepletter i ydrefeltet, hvilket ikke gør sig gældende hos markperlemorsommerfugl. Markperlemorsommerfugls sømpletter er også mere ovale, hvor de er lettere rektangulære hos klitperlemorsommerfugl. Et sikkert kendetegn til adskillelse af de to, er at markperlemorsommerfugls øjne er orange, hvor klitperlemorsommerfugls er blågrå – men som nævnt før, er klitperlemorsommerfugls øjne orange-beige fra skarpe vinkler, som f.eks. oversiden, hvilket skyldes reflektionen af lys på øjnene. Derfor kræver det at man kigger fra siden, for at se øjefarven.

Adskillelsen fra skovperlemorsommerfugl er normalt ret svær, og enkeltindivider kan ikke altid kendes selv på indsamlede dyr. Det bedste kendetegn er vinkelpletterne langs forvingeundersidens vingesøm, der på klitperlemorsommerfugl alle er slørede/udtværede. Hos skovperlemorsommerfugl er det kun de allerøverste pletter, oppe ved forvingehjørnet, der er slørede, mens de nederste pletter, ved forvingekanten, er tydeligt sorte. Hannen af skovperlemorsommerfugl kan bestemmes sikkert ud fra forvingeoversidens 2 duftskælstriber (aflange og fortykkede, sorte ribber) med sølvbestøvning, der kun er svagt udviklede eller slet ikke tilstede på klitperlemorsommerfugl – og uden sølvbestøvning. Generelt er skovperlemorsommerfugl også større og mørkere på oversiden end klitperlemorsommerfugl, dens sømpletter er mere buede og bløde end klitperlemorsommerfugls, og dens underside er mere okkergul end rødlig og den har aldrig den lille sorte plet på en perlemorplet nær vingeroden, som klitperlemorsommerfugl 'kan' have. Øjnene af skovperlemorsommerfugl er altid mindst en smule orange og kan have grålige områder, hvor klitperlemorsommerfugl har ensfarvet blågrå øjne – men som nævnt før, er klitperlemorsommerfugls øjne orange-beige fra skarpe vinkler, som f.eks. oversiden, hvilket skyldes reflektionen af lys på øjnene. Derfor kræver det at man kigger fra siden, for at se øjefarven.

Udbredelse

: Klitperlemorsommerfugl fandtes tidligere på mange lokaliteter i Nord-, Nordvest- og Sydsjælland, men er stort set kun fundet på Melby Overdrev (Nordøstsjælland), Lumsås og Korevlerne (nordlige Vestjælland) siden 70'erne. Det sidste sikre sjællandske fund er fra Melby Overdrev, og blev gjort i 1989. På Fyn skulle den være fundet nogle få steder tilbage i midten af 1900-tallet. Imidlertid har det vist sig, at de fynske fund formentlig alle er et resultat af bevidst fup. I dag kendes klitperlemorsommerfugl fra en del steder langs den jyske vestkyst, nogle få steder i Østjylland, en del steder i Nordjylland, nogle få steder på Sydbornholm, og på en række mindre øer som Rømø, Fanø, Mandø, Læsø og Anholt.
Klitperlemorsommerfugl - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Flyvetiden er fra juni-august. Larvetiden er fra april-maj.

Tidsmæssig fordeling

af Klitperlemorsommerfugl baseret på Naturbasens observationer:
Klitperlemorsommerfugl - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Klitperlemorsommerfugl - månedlig fordeling

Biologi

: Klitperlemorsommerfugl er en ivrig blomsterbesøger, der ikke er kræsen i sit valg af nektarplanter. Den er en hurtig og kraftfuld flyver, der kan være svær at følge. Hannerne opretter ikke territorier, men afpatruljerer ganske enkelt blot lokaliteterne i deres søgen efter uparrede hunner.

Ægget lægges nær stedmoderblomster eller hundeviol (der er den vigtigste foderplante i Danmark). Æglægning er også set på kratviol. Larven overvintrer som klækningsklar inde i ægget. Om foråret gnaver den sig ud, og søger mod den nærmeste viol eller stedmoderblomst.

Levested

: Klitperlemorsommerfugl flyver typisk på heder, overdrev, klitter og andre tørre og sandede steder. Flere steder på Sjælland, fløj den i starten af 1900-tallet på tørre skovlysninger.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Michael Stoltze: Danske Dagsommerfugle, 1996.

Klaus Hermansen: Dagsommerfugle i Danmark, 2010.

Per Stadel Nielsen: Den lille Grå, 2000.

De senest indberettede arter i Naturbasen: