:Kobberbrun køllesværmer har mørkebrune vinger og krop med et blåligt metalskær. Den har et vingefang på 18-28 mm og hannen er en anelse større end hunnen. Arten har en rudimentær gul sugesnabel på et par milimeter. Den flyver lavt og dovent i vegetationen. Hannernes antenner er fjerformede.
Larven har lyse børster og gul-orange og sort-brune striber langs kroppen.
:Kobberbrun køllesværmer kan først og fremmest forveksles med grøn køllesværmer. Især gamle eksemplarer af grøn køllesværmer, hvor den grønne farve er slidt af, kan ligne. Det bedste kendetegn til at adskille de to arter er at kigge på sugesnablen. Grøn køllesværmer har en veludviklet lang, brun sugesnabel, mens kobberbrun køllesværmer har en meget kort, gul sugesnabel.
Udbredelse
:Det første eksemplar i Danmark blev fundet i Frøslev Mose i 1978. Siden blev den fundet på Falster i 2005 og herefter på en del lokaliteter i Syd- og Sønderjylland i de senere år. Arten har givetvist været overset, men det er også muligt, at den er begunstiget af klimaforandringerne og har spredt sig fra Tyskland.
Arten er vidt udbredt i Syd-, Mellem- og Østeuropa. Den findes ikke på de britiske øer eller i Norge og Sverige. I Finland findes arten i den sydlige del af landet.
Hvornår ses den?
:Den voksne sommerfugl flyver i sidste halvdel af juni og i juli måned. Larven kan ses i efteråret og igen i foråret.
Tidsmæssig fordeling
af Kobberbrun Køllesværmer baseret på Naturbasens observationer:
:Når de vokse sommerfugle klækkes i juni-juli, udsender hunnen feromoner for at tiltrække en han. Efter parringen lægges æggene på hedelyng og mosebølle. Æggene klækkes efter kort tid og larven overvintrer på værtsplanten i en kokon.
Kobberbrun køllesværmer er som de øvrige køllesværmere giftig. Det betyder, at den kun har få fjender. Dog er det observeret, at den kan blive "nedlagt" af den kødædende plante, soldug.
Arten søger ikke til blomster.
Levested
:Arten lever på heder og i hedemoser, hvor værtsplanterne hedelyng og mosebølle findes.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
