:Vingefang: 45-61 mm. For- og bagkrop er tykke og kraftige. Hannerne er almindeligt brune, hunnerne er lysebrune-beige. Dette gælder for begge vingepar, samt for- og bagkrop. Begge køn har et lyst bånd og en hvid plet på forvingerne. Desuden har hannerne brede, fjerlignende følehorn; på hunnerne er de tynde og hårlignende. Dette gælder for alle arter af de egentlige spindere (Lasiocampidae)
Den fuldvoksne larve bliver op til 80 mm lang. I sit unge stadie, er den gulorange-sandgul, og med tiden får den hvide sider. De har gule hår i sektioner, adskilt af bare områder med hvide længdestriber. Hovedet er sort eller gul-orange.
:Grundfarven svinger en del. Udover de allerede nævnte, mest almindelige grundfarver for begge køn, kan hannerne være lysebrune, mørkebrune, eller grålige, og hunnerne kan være være (forholdsvis) mørkebrune.
Forveksling
:Kan forveksles med sin nære slægtning egespinder, Lasiocampa quercus, men denne har et lyst bånd på bagvingerne, som mangler hos trifolii.
Larven kan især forveksles med egespinder, men egespinder har brunlige hår, og hvide v-formede pletter langs siderne.
Udbredelse
:Udbredt og almindelig i hele Danmark.
Hvornår ses den?
:Imago flyver fra juli-september. Larven kan findes fra september til juli.
Tidsmæssig fordeling
af Kløverspinder baseret på Naturbasens observationer:
:Begge køn kommer om natten til lyslokning. Om dagen flyver hannerne i rasende tempo rundt i terrænet, i jagten på uparrede hunner. Disse sidder i lav vegetation, som f.eks. lyng eller kraftige græsser, og udleder feromonstoffer for at tiltrække hannerne. Larverne lever på et bredt udvalg af lave planter og småbuske.
Levested
:Overdrev, enge og andet åbent græsland. I Jylland ses den påfaldende ofte på heder.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
