:Vingefang: 22-27 mm. Arten er meget let at kende på den grønne farve og dens hurtige flugt. Undersiden er grøn med orange kant, og bagvingerne kan have nogle hvide pletter, som til tider kan danne en hel række. Oversiden er fuldkommen ensfarvet brun. Desuden er der på bagvingen en kort lille "hale".
Den fuldvoksne larve er 16-19 mm lang, lysende grøn med en gul sidelinje og har meget kort, tæt behåring, som kan virke svagt brunlilla.
På siderne af den grønne, tvedelte dorsallinje kan den have 2 rækker af bleggule kiler. Hovedet er grønt og behåret som kroppen.
:I naturen er det kun den grønne vingeunderside der er synlig, hvilket gør grøn busksommerfugl meget karakteristisk, da den er den eneste grønne dagsommerfugl i Danmark.
Udbredelse
:I Danmark er grøn busksommerfugl udbredt i næsten hele Jylland, på det meste af Fyn, i det meste af Nordsjælland, Samsø, Læse, og på et par lokaliteter på Falster. Den mangler dog helt på Bornholm og i Sydsjælland; på Midt- og Vestsjælland er der i dag kun få lokaliteter tilbage.
Hvornår ses den?
:Flyvetiden er fra sidst i april til starten af juli.
Larvetiden er maj til juli.
Tidsmæssig fordeling
af Grøn Busksommerfugl baseret på Naturbasens observationer:
:Hannerne er meget territoriale, de har hver deres egen gren eller blad på små træer, f.eks. birk eller poppel, hvorfra de holder udkig efter artsfæller. Kommer en han forbi, jages den straks væk, men er det en uparret hun, indleder hannen en parring. Hunnerne er lidt mere frie, og kan nogle gange ses en del væk fra ynglestederne. Grøn busksommerfugl dukker ofte op sidst i april, og derfor kan dagene være lidt kølige. Dette løser arten imidlertid ved at sætte sig skråt på f.eks. blade, hvorved den opfanger varme fra solen. De lander altid med vingerne lukket, så den grønne underside står frem. Arten overvintrer som puppe.
Larven kan leve på mange forskellige lave buske, men typisk på gyvel (på tørre steder og kun i Jylland) og bølle (i moser og sumpede steder), gerne solvarme steder med læ.
Levested
:Grøn busksommerfugl træffes i mange forskellige landskabstyper, men typisk på heder (og andre tørre steder), eller hedemoser og højmoser.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
