:Vingefang: 20-30 mm. Hannens overside er himmelblå med skarp, sort søm og nogle gange med ribber, som kan nå ca. 1/6 ind på vingen. Underside er lysegrå og har sammensmeltede orange sømpletter, med nogle blå-bestøvede øjepletter og hvide kiler fra hver sømplet, og svag sølvgrå-turkisblå rodbestøvning. Hunnens overside er enten brunlig med et blåt felt ved roden og små, orange sømpletter, eller mere blå end brun, med små orange sømpletter. Undersiden er som hannens, men brungrå.
** Hurtig artsbestemmelse **
Foranderlig blåfugle-hannens overside har en skarp, sort søm (rand/vingekant) langs alle vingekanterne, som står kontrastfuldt til den blå tone, og med nogle sorte ribber ind mod kroppen, varierende i længde.
På undersiden har den sammensmeltede orange sømpletter (uden afgrænsning til hinanden) og sølvgrå-turkisblå (ikke isblå) rodbestøvning – de lyse tegninger er mere grålige/grumsede.
Hannens overside: www.danske-natur.dk...lep090066a.jpg.
Hannens underside (sølvgrå rodbestøvning): www.danske-natur.dk...lep098926a.jpg.
Hannens underside (turkisblå rodbestøvning): www.naturbasen.dk...foranderlig-blaafugl.
Foranderlig blåfugle-hunnens overside er brune med blå eller blå med brun (ene mere end den anden farve), og sammensmeltede orange sømpletter (uden afgrænsning til hinanden), og de sorte pletter er relativt store. Undersiden kan ikke bruges til en sikker bestemmelse, da argusblåfugl-hun kan se lige sådan ud, men generelt set er de lyse tegninger mere grålige/grumsede hos foranderlig.
Hunnens overside: www.danske-natur.dk...lep127747a.jpg.
Meget slidte hanner kan 'ikke' skelnes fra argusblåfugle-hanner.
:Varierer ikke meget. Hannens sorte søm kan variere lidt i bredde, og det samme kan nuancen af den himmelblå farve. Udbredelsen af den blå farve på oversiden varierer. Hunnernes underside varierer meget i rodbestøvningen, og kan virke meget kraftig eller manglende.
Forveksling
:Arten forveksles især med argusblåfugl, så det er vigtigt at man kan forskellen, før man indtaster den ene frem for den anden.
Foranderlig blåfugl minder ekstremt meget om argusblåfugl. Hannen af foranderlig blåfugl kan som regel kendes fra oversiden på, at den har en smallere, skarpt tegnet sort søm på oversiden, mod argusblåfugl-hannens brede, mørke søm, som virker grumset/skyggeagtige (ikke klar sort) og smelter ind i den blå grundfarve.
– Argusblåfugle-hanner har 'ofte' brede søm, men dette er ikke altid tilfældet. Derfor er det altid en god ide at tjekke undersiden på Plebejus individer.
På undersiden har foranderlig blåfugl-hannen meget svag sølvgrå-turkisblå rodbestøvning, hvor argusblåfugl-hannen har blå rodbestøvning – rodbestøvning kan dog ikke bruges som et kendetegn på slidte eksemplarer, da det bliver kraftigere med slid, hvilket betyder, at foranderlige blåfugle-hanner kan ligne argusblåfugle-hanner fra undersiden. Hunnen af foranderlig blåfugl har som regel udbredt blå bestøvning på oversiden, hvor dette kun meget sjældent er tilfældet hos argusblåfugl. Hunnerne af argusblåfugl har et grønligt skær, som er karakteristisk, og ikke ses på foranderlig blåfugl. Undersiden af hunnerne er umulig at skelne ud fra, da de varierer og ofte ser identiske ud.
Generelt har argusblåfugl også større og mere markante pletter på undersiden, hvor foranderlig blåfugl har mindre og finere pletter.
Meget slidte eksemplarer af Plebejus (argusblåfugl og foranderlig blåfugl) er umulige at skelne fra hinanden – uden det næste kendetegn.
Det sikreste kendetegn, er en torn på det forreste skinnebenspar, som kun kan ses med lup. På foranderlig blåfugl er tornen kort og bleg, hvor argusblåfugls torn er lang og ravfarvet.
Se "Litteratur brugt til denne beskrivelse" for et link til billede.
Arten kan også forveksles med de fleste af de mindre blåfugle:
Almindelig blåfugl har en meget smal, sort søm, som ikke står frem på oversiden, og på undersiden har den afgrænsede, orange sømpletter, modsat foranderlig blåfugls sammensmeltede, orange sømpletter.
Bølleblåfugl-hannen har en mere violet grundfarve, og begge køn har kun 2-4 orange sømpletter på undersiden.
Engblåfugl mangler sømpletter på undersiden, og hannens grundfarve på oversiden er mere dybblå end foranderlig blåfugl-hannens himmelblå, og ribberne hos engblåfugl smelter nærmest sammen med årene, hvilket de ikke gør hos foranderlig blåfugl. Engblåfugl-hunnens overside er ensfarvet mørke brun, modsat foranderlig blåfugls blå og brune overside, og så har den meget sjældent sømpletter (på nær nogle steder i udlandet).
Isblåfugl-hannen har lange, mørke ribber, som kører ud af en bred, grumset/skyggeagtig, mørk søm – ligesom argusblåfugls søm – som når langt ind på forvingen (ca. 1/4), hvilket er langt mere end foranderlig blåfugl-hannens (ca. 1/6). Undersiden har falmende, orange sømpletter, og de er ikke sammensmeltede. Isblåfugl-hunnen har en ensfarvet, chokoladebrun overside, modsat foranderlig blåfugl-hunnens blå og brune overside.
Udbredelse
:Udbredt i Jylland på nær den sydøstlige del, samt på Læsø, Samsø, Bornholm og nordkysten af Sjælland, Ulvshale på Møn, samt Holmegårds Mose og Feddet. I øjeblikket findes ikke andre kendte lokaliteter i Danmark. I tilbagegang.
Hvornår ses den?
:Flyvetiden er fra midt juni til midt august.
Tidsmæssig fordeling
af Foranderlig Blåfugl baseret på Naturbasens observationer:
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
