:Vingefang: 37-47 mm. Begge køn har hvidlige vinger med en mosgrønspættet underside (hvor den grønne bestøvning "udspringer" fra årerne) og med 2 sorte, nærmest komma-formede pletter på forvingerne. Hannen har afrundede orange forvingespidser. Hunnen er uden orange farve, men med gråsort afrundede forvingespidser og mere markante forvingepletter.
Æggene er flaskeformede med ca. 18 længderibber, som er hvidlige til orange alt efter alder.
Den fuldvoksne larve bliver op til 30 mm lang, er blågrøn med små sorte pletter og lyse sider, som smelter sammen med den blågrønne grundfarve på oversiden.
:Forvingemidtpletterne kan variere i størrelse. Dværgformer er ikke ualmindelige, og grænsen for hannens orange farve kan desuden variere.
Forveksling
:Imago: Hunnen kan forveksles med kålsommerfuglene.
Hunnen kan let forveksles med kålsommerfugle, især den sjældne grønbroget kålsommerfugl. Forveksling med kålsommerfugle sker især i flugten. Det nemmeste kendetegn er, at aurora hunner har afrundede og halvcirkel-formede, mørke vingespidser og en komma-formet plet langt ude på vingens forkant, hvilket ingen af kålsommerfuglene har.
Undersiden kan godt minde om grønbroget kålsommerfugls, men hvor auroras mosgrønne mønstring ser ud til at følge årerne på en hvid underside, virker det nærmere som om, at grønbroget kålsommerfugl har hvide pletter på en svagt lysegrøn underside.
Fuldvoksne larve: Kan forveksles med citronsommerfugl, lille og grønåret kålsommerfugl.
Citronsommerfugl-larven er fuldkommen ensfarvet blågrøn, med lyse sidestribe, som går fra halen og kan nå op til hovedet. De smelter ikke sammen med oversiden, som hos aurora. Den har også sorte pletter, men de er ikke nært så tydelige som aurora-larvens.
Larven kan også forveksles med lille kålsommerfugl, men denne har en gule rygstribe og parvise gule pletter langs siderne, med en på og bagved spiraklerne (åndehullerne/de hvide ovaler).
Grønåret kålsommerfugl minder også om, men denne har gule pletter på spiraklerne (åndehullerne/de hvide ovaler) langs siderne.
Udbredelse
:Aurora er udbredt i hele landet, undtagen i et bælte langs den jyske vestkyst.
Hvornår ses den?
:Aurora flyver fra sidst i april til sidst i juni. I varme år kan de første individer dukke op allerede først i april.
:Aurora har en enkelt generation. Æggene lægges især på korsblomster som engkarse, løgkarse www.fugleognatur.dk/artsbeskrivelse, kalkkarse og andre arter i familien. Æggene klækker efter 5-6 dage. Larvens føde består af frøskulper, indtil den forpupper sig efter 2-3 uger. Puppen overvintrer og klækker næste forår.
Når vejret er lunt, er hannerne meget aktive med at suge nektar og finde hunner. De kan virke nervøse og opholder sig kun sjældent mere end få sekunder ved hver blomsterstand. Når en han finder en hun, vil denne enten afvise ved at løfte bagkroppen (sker, når den allerede er parret) eller være villig til parring ved at flyve med hannen til en lavere del af vegetationen, hvor parringen foregår.
Levested
:Arten er knyttet til især vilde korsblomster og ses især, hvor disse vokser, dvs skovbryn, fugtige enge o.l.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
