:Vingefang 37-43 mm. Grundfarven gul, bagvingen en smule blegere end forvingen. Mange eksemplarer har mørkebrun bestøvning eller stænk, som regel kraftigst i mellemfeltet, der kan være helt brunt. Mellemlinierne på forvingen mørkebrune, bagvingens tværlinie mere grålig. På forvingen en stor, på bagvingen en lidt mindre sort midtplet. Sorte prikker langs sømmen på både for- og bagvinge.
Elinguaria betyder -uden tale- eller -uden tunge-, og denne arts munddele er meget forkrøblede, og den tager ikke føde til sig som voksent insekt.
:Det voksne insekt varierer ikke meget, men mellemfeltet kan være ret formørket. Larven varierer til gengæld en del i både grundfarve og mønster.
Forveksling
:Kan måske overfladisk forveksles med visse Tand- og Månemålere.
Larven kan i udseende ikke altid adskilles fra larven af Takmåler (Odontopera bidentata), men de to arter har så forskellig livscyklus at larver normalt kan bestemmes efter findetidspunktet.
Udbredelse
:Arten er udbredt i hele landet, og den er ret almindelig, selv om man sjældent ser mange ad gangen.
I øvrigt udbredt i Europa, i Fennoskandinavien til ca. 64 grader n.br.
Hvornår ses den?
:Flyver om natten fra medio juli til ultimo august.
Tidsmæssig fordeling
af Okkergul Rovmåler baseret på Naturbasens observationer:
:Larven er optil 45 mm lang og grenagtig af udseende. Dens grundfarve varierer fra lyst gråbrun eller grågrøn over rødbrun til brunviolet. Den har en mørkrandet flad pukkel på oversiden af 11. led. På ryggen kan den have mørke ruderformede tegninger i varierende udstrækning.
Navnet rovmåler kommer af, at larven er altædende og kannibal. Den spiser gerne mindre larver, også egne artsfæller.
Larven lever fra april til juni, eventuelt overvintrende fra august til juni, på mange forskellige løvtræer og buske som f.eks. eg, slåen, tjørn, gedeblad og rose. Forpupningen finder sted mellem let sammenspundne blade og mos.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
