:Vingefang 31-41 mm. Hannen mindre end hunnen. Forvingekanten er brun og bleg. Bagvingens frynser lysere end vingen. De tværgående linjer på forvingen er ofte svage eller helt manglende og danner en "talje" på midten (denne er mere tydelig hos hannen). Bagvingerne kan være samme grundfarve som forvingerne, ellers er de mørkebrune. Følehornene er børsteformet hos hannerne.
Larven er ca. 6 cm, med en blågrå grundfarve, med orange længdestriber, små, sorte pletter, orange-hvide hår, og en lettere lys, tynd rygstribe. Hovedet er behåret, og går i ét med resten af kroppen.
Strand-ringspinder går også under navnet redespinder.
:Arten varierer ikke meget men tegningerne kan være mere eller mindre tydlige.
Larven variere en del. De sorte pletter kan være mere eller mindre tydelige, og dens længdestriber ligeledes. Dens rygstribe kan også være meget prominent til tider. To mørke pletter kan godt forekomme på larven.
Forveksling
:Larven kan forveksles med ringspinder (Malacosoma neustria), men kan typisk adskilles fra denne ved de meget forskellige levesteder. Ellers har ringspinder et mere nøgent hoved (fri for hår), som står tydeligt frem fra resten af kroppen, og så har den to små, mørke hævninger i nakken og for enden af kroppen, som strand-ringspinder mangler.
Obs, I nogle tilfælde kan rygstriben være ligeså prominent på strand-ringspinderlarver som ringspinderlarvers, og omvendt kan rygstriben på ringspinderlarver være ligeså utydelig som strand-ringspinderlarvers. Strand-ringspinderlarver kan have to mørke pletter i panden, så det er ikke et sikkert kendetegn for ringspinder.
Er man i tivivl om imago kan castrenis adskilles fra neustria ved at have nøgne øjne, hvor neustria har hårede øjne. Bagvingens frynser er mørkere hos castrensis.
M. franconica er mindre og mørkere.
Udbredelse
:I Danmark er arten udbredt men findes primært langs kysterne. Klitterne langs vestkysten, i Østjylland langs Himmerlands østkyst, over det meste af Djursland inkl. Anholt, i Silkeborg, Ringkøbing og Frøslev. På Fyn er arten fundet langs kysten og ligeledes på Sjælland. Ulvshale på Møn og Gudhjem på Bornholm.
Hvornår ses den?
:Flyvetiden er fra juli til august. Larverne kan ses fra slut marts til juni.
Tidsmæssig fordeling
af Strand-Ringspinder baseret på Naturbasens observationer:
:Æggene lægges på strå og plantestængler. Æggene overvintrer og larven kommer frem i midten af forår. Larverne spinder et fælles spind, hvori de lever indtil sidste hudskifte i maj. Larverne æder mange foskellige lave planter som hindbær (Rubus), vejbred (Plantago) og pil (Salix).
Imago tager ikke føde til sig.
Levested
:Næringsfattige, solvarme, tørre, sandede steder. Ofte ved kysten.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
