:Vingefang: 60-80 mm. Bagvingerne er lyserøde og gennemskåret af 6 mørke striber, som er forbundet med et mørkt bånd, der løber langs bagvingens kant. Forvingerne består af et utal af lyse, mørke og brune striber og streger. Det mest markante på forvingerne er dog en stor lys stribe, der løber langs underkanten.
Ned langs bagkroppen løber der tre punkterede linjer.
Den grønne larve er som fuldvoksen op 80-90 mm lang. På begge sider af kroppen nær hovedet er der en stor sort øjeplet med 3-5 hvide prikker i, som forestiller reflekteret lys. Bag ved hver øjeplet er der desuden en mindre plet, der enten er gul eller orange. Udover dette, er kroppen oversået med små mørke pletter. Som så mange andre aftensværmere har denne art også et horn i bagenden, hvilket på slank vinsværmer er helt lige, sort og lys ved roden.
Variation
:Arten varierer ikke betydeligt. Dog kan larven være brun eller gul, i stedet for grøn.
Forveksling
:Den kan ikke forveksles med noget andet dyr, der findes i Danmark.
Udbredelse
:Arten er udbredt i Sydeuropa, Afrika og Asien. Arten er ikke hjemmehørende i Danmark, men træffes som tilfældig tilflyver.
Hvornår ses den?
:Tidligere er det kun imago (den voksne, sommerfugl) der er fundet i Danmark, og de dyr der kommer til Danmark har man formodet var sterile. Men i august 2025 blev der for første gang fundet 2 fuldt udviklede larver, i en vinmark på Sydfyn. Fundet tyder på, at med udviklingen af vindyrkningen, er der opstået nye levemuligheder for arten, i Danmark.
Her i landet bliver imago mest fundet i august-september, men der er et enkelt fund fra november.
Biologi
:Slank vinsværmer trækker over meget store afstande, fra enten Sydeuropa eller Afrika. Således er den i Danmark blevet fundet 9 gange – sidst i 2009. I Danmark er den aldrig blevet fundet som larve.
Larven lever mest af vin, men har intet imod snerre eller fuchsia. Som stort set alle andre natflyvende aftensværmere flyver vinsværmeren til lys.
Levested
:Åbne steder, eksempelvis enge, skråninger eller overdrev. Helst steder med masser af nektarholdige planter. Haver med kaprifolie, studenternelliker, syrer og lignende er rigtig gode steder.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
