:Forvingeoversiden er orange, med tydelige, mørke ribber, og mørk vingesøm, mens bagvingeoversiden er brunlig. Forvingeundersiden er orange, med et svagt mørk vingesøm. Bagvingeundersiden er brunlig, med en hvid plamage, hvori der er 4-5 øjepletter. Desuden er der på bagvingeundersiden en enkelt isoleret øjeplet.
:Antallet af øjepletter på bagvingeundersiden kan variere, men oftest er der fem i alt, hvilket gælder for begge køn.
Forveksling
:Kan forveksles med sin slægtning, herorandøje, Coenonympha hero. Denne kendes lettest fra perlemorrandøje, på den hele række af øjepletter på bagvingeundersiden, som hos perlemorrandøje består en en enkelt kort række af øjepletter, og en enkelt isoleret plet for enden. Derudover er grundfarven på herorandøjes forvingeunderside brun, ikke orange som hos perlemorrandøje.
Udbredelse
:Perlemorrandøje er i Danmark kun fundet på en håndfuld jyske lokaliteter, næsten alle i omegnen af Viborg. "Højborgen" var Hald Ege, hvor arten er fundet i antal fra sin opdagelse i 1924, til 1996 inden den forsvandt fra lokaliteten.
De andre danske lokaliteter var: Grimstrup Krat (fra 1922 til 1968, talrig), Gårsdal Krat (fra 1962 til 1987, talrig), Mønsted (seks eks. fra 1968 til 1974), Daugbjerg (to eks., 1956) og Nørholm v. Varde (to eks., 1922. Og et eks. med ukendt dato). Desuden et uverificeret fund fra Løvenholm (et eks., 1989).
Artens sidste kendte bestand i Danmark, ved Bækkenlund, Hald Ege i Viborg, uddøde desværre i 1996, efter en ny cykelsti blev bygget igennem yngleområdet året før. Oven i det, var der en tilbagegang tidligere, fordi egekrattet var groet til og svært at beskærer.
Perlemorrandøje er sandsynligvis uddød i Danmark, men muligheden for en overset bestand på enten en ny eller gammelkendt lokalitet, er stadig eksisterende.
Hvornår ses den?
:Imago flyver fra juni-juli. Larven ses fra august til juni.
Tidsmæssig fordeling
af Perlemorrandøje baseret på Naturbasens observationer:
:Som mange andre randøjer, flyver perlemorrandøje i meget lav højde, mellem græs og andre planter. Den tilbringer en stor del af tiden med at sole sig, men går ikke af vejen for at suge nektar på diverse lave planter, som f.eks. kællingetand.
Larven lever overvintrende på fåresvingel, hvor den om dagen opholder sig inde i græstuen, og om natten kommer frem for at æde.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
