Rosenplet

Se alle 

 Billede

  • Fotograf: Ken Alminde
    Foto: Ken Alminde

Kendetegn

: Vingefang 34-40 mm. Denne smukke art er let genkendelig. Forvingens grundfarve er gråligbrun. I rodfeltet og i forvingehjørnet set to store brune pletter omgivet af lyserødt og hvidt. I vingespidsen og nær denne ved forkanten ses to lyserøde pletter med hvide kanter. Bagvingen er grålig med en svag, lidt lysere tværlinje.

Larven er op til 35 mm lang. Den varierer i mange farver: Olivengul, grålilla, sort, rødbrun, beige, hvidlig og olivengrøn og er ofte tofarvet. På ryggen har den: På både 2. og 3. segment 2 små vorter, på 4. segment 3 sorte, tværgående pletter.

De næste 5 segmenter (5-9) har nogle pyramideformede rygtakker, hvis flade bagud er lysere. Disse kan rejses mere eller mindre. Det samme gælder de 2 vorter forrest. Alt dette får den til at se ret takket ud. Hovedet er marmoreret brun til orange.

Den halvudvoksede larve er ofte mere sortagtig, især på siderne og på ryggen af segment 2 og 3 er et hvidt, trekantet felt. Takkerne er ofte okkkerfarvede. Den yngre larve har desuden ofte hvide eller gule prolegs.

Rosenplet
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Hanne Farnæs

Variation

: Ingen.

Forveksling

: Imago kan formentlig ikke forveksles med nogen anden art.

Larvens facon kan måske til dels forveksles med et par andre seglvinger, men de spidse rygtakker adskiller den. Den forveksles også ofte med Pileurtugle (Melanchra persicariae), da denne har nogle lign. aftegninger på ryggen

Udbredelse

: Arten er udbredt og almindelig i Danmark, dog noget mindre i det vestlige Jylland.

I Europa mangler den stort set kun på Island.

Rosenplet - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den flyver om natten fra midt i maj til starten af september i en eller to generationer, og mødes primært, når den kommer til lys.

Tidsmæssig fordeling

af Rosenplet baseret på Naturbasens observationer:
Rosenplet - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Rosenplet - månedlig fordeling

Biologi

: Larven lever fra juli til september eller først i oktober på hindbær og brombær. Den mødes i skovbryn, på overdrev og i haver, nok primært på steder med halvskygge, f.eks under et blad.

I forsvarsstilling kan den ses sidde med begge ender løftet, inkl de bageste prolegs, som ligner Cerci.

Overvintrer som puppe mellem sammenspundne blade eller i jorden.

Litteratur brugt til denne beskrivelse
Peder Skou: Nordens Målere (Danmarks dyreliv, bind 2 - s. 17); København og Svendborg, 1984.

Morten Top-Jensen og Michael Fibiger: Danmarks Sommerfugle, Østermarie, 2009.

Vesteuropas insekter v/M.Chinery, Gads forlag, 1998.

"Caterpillars of the British Isles" ( 2010) - Jim Porter (s 24/tavle 8H)

Øvrige referencer:

www.lepiforum.de/lepiwiki.pl...

De senest indberettede arter i Naturbasen: