Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Bent Jensen
    Foto: Bent Jensen
  • Fotograf: ODM
    Foto: ODM
  • Fotograf: Ole Martin
    Foto: Ole Martin

Kendetegn

: Denne natsværmer (natsommerfugl) er let genkendelig med bølget grå-sorte linjer og pletter på den ellers lysegrå/hvide forvinge. Samtidig er denne art også relativ stor med et vingefang der kan blive omkring de 5-8 cm. Forbenene og resten af kroppen, er meget hvidt pelset med sorte prikker og streger. Denne pels på både de fremadrettede forben og resten af kroppen, er eftersigende også grunden til det engelske navn Puss moth, da dette kan lede tankerne hen på en kats pels.

Hermelinskåben er også kendt under navnene Gaffelhale og Stor gaffelhale. Dette skyldes dens særprægede store larve der i alle larvestadierne har det man kalder en gaffelhale; dvs. to mørke halerør for enden af larven. Samtidig er larven relativ stor med en længde på omkring de 5-8 cm.

I første larvestadie er den sort, og har to børstelignede knolde bag hovedet. Som fuldvoksen larve har den ikke længere knoldene bag hovedet, og er almindeligvis grøn med en meget bred rygstribe der kan variere i farve. Denne rygstribe danner almindeligvis noget der minder om en saddel på larven, og er afgrænset af en hvid kant. Foruden rygstriben kan den også have hvide prikker langs siden. Dens hovedet er flot brunt med rød kant og to øjenpletter.

Hermelinskåbe
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Charlotte Svensson og Ole Donald Mortensen

Variation

: Den voksne natsværmer varierer lidt imellem kønnene, hvor hannens markeringer og hvide farve almindeligvis er tydeligere i forhold til hunnens. Samtidig er hunnen normalt lidt større end hannen. Derudover kan larven variere i farve, både generelt og alt efter hvilket larve stadie den er i.

Forveksling

: På grund af sin størrelse, kan Hermelinskåbe ikke forveksles med andre danske arter.

Udbredelse

: Denne art har sin udbredelse i det meste af Europa og den tempererede del af Asien og Kina.
Hermelinskåbe - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Larven kan ses fra juli til september, mens den voksne natsværmer kan ses helt fra april til august.

Tidsmæssig fordeling

af Hermelinskåbe baseret på Naturbasens observationer:
Hermelinskåbe - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Hermelinskåbe - månedlig fordeling

Biologi

: Denne natsommerfugl lægger sine æg på pile (Salix sp.) blade, eller poppel (Populus sp.) blade. Æggene er kuppel formet, kødfarvet, med en lysere prik i toppen. Denne prik er et hul der går igennem æg-skallen, og når ind til indersiden af ægget hvor der er en tynd hinde. Ægget bliver senere mere kastanjefarvet, og larven bryder ud af et hul den selv laver i siden af ægget.

Larven lever herefter af de blade der er på planten. Her lever den solitært, altså for sig selv.

I hvile ligger larven med hovedet og halen i vejret, som andre arter i familien Tandspindere (Notodontidae). Når den føler sig truet trækker den hovedet ind i de første brystsegmenter, hvilket får denne del til at se større ud. Samtidig ligner det nu et lyserødt ansigt med tydelige sorte falske øjne, dvs. øjenpletter. Hvis dette ikke er nok til at skræmme fjenden, svinger den voldsomt sit hoved fra side til side mens den skyder nogle lange, lyse røde, piske-lignede tråde, ud fra sin gaffelhale. Med disse piske-lignende tråde udsender den myresyre dampe, mens den vifter med dem op i luften.

Det kan tydeligt ses når den voksne larve skal til at forpuppe sig, da dens rygstribe undergår en meget drastisk farveændring. Samtidig begynder den at kravle raskløst rundt, inden den begynder at spinde sin puppe. Den spinder sin puppe lidt nede af en træstamme eller af en træpæl. Denne puppe spindes med silke og mange små stykker af tygget bark. Dette giver både en meget hård og godt kamufleret puppe, som den også kan overvintre i. Når den skal ud af sin puppe som en voksen natsværmer må den derfor blødgøre sin puppe med en væske den udskiller fra munden, før den kan bryde ud.

Levested

: Hermelinskåbe er almindelig og kan derfor findes i alle landsdele, dog er den mere enkeltvis på Fyn og i Østjylland. Larven lever desuden generelt næsten alle steder, og i alle naturtyper, hvor pil og/eller poppel også findes, selv på heder og tørre klitter.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Klöcker, A. (1909): Sommerfugle II, Natsommerfulge 1. del. I: Naturhistorisk forening: Danmarks Fauna. København, G. E. C. Gad. side 76

Holman Hunt, C.B. (1885). "Larvæ of Cerura vinula 4". Nature (London). vol. 32, p. 574.

Hintze-Podufal, C (15.04.1971). "Pseudojuvenilizing effect of methanol on the pupation processes of Cerura vinula L. (Lepidoptera)". Experientia. vol. 27, p. 476.

Wilson, Kenneth (01.2003). "Group living and investment in immune defence: an interspecific analysis". The Journal of animal ecology. vol. 72, p. 133.

Learnaboutbutterflies: Caterpillars of the World Puss moth. Fundet d. 26/5 -2015 på hjemmesiden

Learnaboutbutterflies.com der er ejet af Adrian Hoskins.

www.learnaboutbutterflies.com/Caterpillar---Cerura-vinula

UK Safari: Puss moths. Fundet d. 26/5 2015 på hjemmesiden uksafari.com

www.uksafari.com/pussmoths

Pyrgus.de: Cerura vinula. Fundet d. 26/5 2015 på hjemmesiden pyrgus.de.

www.pyrgus.de/Cerura_vinula_en

De senest indberettede arter i Naturbasen: