:Vingefang: 50-80 mm. Hvidlige vinger med bølget grå-sorte linjer og pletter på den ellers lysegrå/hvide forvinge. Forbenene og resten af kroppen, er hvidpelset med sorte prikker og streger.
Den fuldvoksne larve er ca. 50-80 mm lang, grøn med en bred stibe med hvide sider langs sidderne af ryggen – som nærmest danner en saddel på larven – og en karakteristisk gaffelhale (to mørke halerør for enden af larven.) Hovedet er brunt, og sidder nærmest i en firkantet boks (som er resten af dens krop), hvorpå der er to sorte pletter og en rød omkreds til hovedet.
I første larvestadie er den sort, og har to børstelignede knolde bag hovedet. Som fuldvoksen larve har den ikke længere knoldene bag hovedet.
:Den voksne natsværmer varierer lidt imellem kønnene, hvor hannens markeringer og hvide farve almindeligvis er tydeligere i forhold til hunnens. Samtidig er hunnen normalt lidt større end hannen. Derudover kan larven variere i farve, både generelt og alt efter hvilket larve stadie den er i.
Forveksling
:På grund af sin størrelse, kan hermelinskåbe ikke forveksles med andre danske arter.
Udbredelse
:Denne art har sin udbredelse i det meste af Europa og den tempererede del af Asien og Kina.
Hvornår ses den?
:Larven kan ses fra juli til september, mens den voksne natsværmer kan ses helt fra april til august.
Tidsmæssig fordeling
af Hermelinskåbe baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Denne natsommerfugl lægger sine æg på pile (Salix sp.) blade, eller poppel (Populus sp.) blade. Æggene er kuppel formet, kødfarvet, med en lysere prik i toppen. Denne prik er et hul der går igennem æg-skallen, og når ind til indersiden af ægget hvor der er en tynd hinde. Ægget bliver senere mere kastanjefarvet, og larven bryder ud af et hul den selv laver i siden af ægget.
Larven lever herefter af de blade der er på planten. Her lever den solitært, altså for sig selv.
I hvile ligger larven med hovedet og halen i vejret, som andre arter i familien tandspindere (Notodontidae). Når den føler sig truet trækker den hovedet ind i de første brystsegmenter, hvilket får denne del til at se større ud. Samtidig ligner det nu et lyserødt ansigt med tydelige sorte falske øjne, dvs. øjepletter. Hvis dette ikke er nok til at skræmme fjenden, svinger den voldsomt sit hoved fra side til side mens den skyder nogle lange, lyse røde, piske-lignede tråde, ud fra sin gaffelhale. Med disse piske-lignende tråde udsender den myresyre dampe, mens den vifter med dem op i luften.
Det kan tydeligt ses når den voksne larve skal til at forpuppe sig, da dens rygstribe undergår en meget drastisk farveændring. Samtidig begynder den at kravle raskløst rundt, inden den begynder at spinde sin puppe. Den spinder sin puppe lidt nede af en træstamme eller af en træpæl. Denne puppe spindes med silke og mange små stykker af tygget bark. Dette giver både en meget hård og godt kamufleret puppe, som den også kan overvintre i. Når den skal ud af sin puppe som en voksen natsværmer må den derfor blødgøre sin puppe med en væske den udskiller fra munden, før den kan bryde ud.
Hermelinskåben er også kendt under navnene gaffelhale og stor gaffelhale. Dette skyldes dens særprægede store larve der i alle larvestadierne har det man kalder en gaffelhale; dvs. to mørke halerør for enden af larven. På engelsk hedder den puss moth, hvilket stammer fra dens pels på både de fremadrettede forben og resten af kroppen, som eftersigende kan lede tankerne hen på en kats pels.
Levested
:Hermelinskåbe er almindelig og kan derfor findes i alle landsdele, dog er den mere enkeltvis på Fyn og i Østjylland. Larven lever desuden generelt næsten alle steder, og i alle naturtyper, hvor pil og/eller poppel også findes, selv på heder og tørre klitter.
Klöcker, A. (1909): Sommerfugle II, Natsommerfulge 1. del. I: Naturhistorisk forening: Danmarks Fauna. København, G. E. C. Gad. side 76
Holman Hunt, C.B. (1885). "Larvæ of Cerura vinula 4". Nature (London). vol. 32, p. 574.
Hintze-Podufal, C (15.04.1971). "Pseudojuvenilizing effect of methanol on the pupation processes of Cerura vinula L. (Lepidoptera)". Experientia. vol. 27, p. 476.
Wilson, Kenneth (01.2003). "Group living and investment in immune defence: an interspecific analysis". The Journal of animal ecology. vol. 72, p. 133.
Learnaboutbutterflies: Caterpillars of the World Puss moth. Fundet d. 26/5 -2015 på hjemmesiden
Learnaboutbutterflies.com der er ejet af Adrian Hoskins.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.