:Vingefang: 30-38 mm. Vingeoversiderne er rav-orange med mørke søm, og en tydelig "dobbelt-pupillet" øjeplet ved forvingespidsen. Hannerne har desuden et tydeligt, mørkt duftskæls-område midt på forvingerne. Forvingeundersiden ser næsten ud som forvingeoversiden, men der er her et gråbrunt vingesøm i stedet for et mørkt. Bagvingeundersiden er farvet i en del lysebrune og flødefarvede nuancer, med ujævnt tegnede lyse bånd, og små spredte hvide pletter.
:Kan forveksles med små eksemplarer af græsrandøje (Maniola jurtina), men buskrandøjet er mere orange i grundfarven, har to hvid prikker "dobbelt-pupil" i hver øjeplet (hvor græsrandøjet kun har én), og har markante, sorte vingesøm på begge vingepars oversider og på forvingeundersiden.
Udbredelse
:Det eneste fund af buskrandøjet i Danmark er en indsamlet han, opbevaret på Statens Naturhistoriske Museum, København. Den er indsamlet af Edgar Christian Fencker på Skjoldnæsholm (Skjoldenæsholm) ved Ringsted omkring 1870. Vincens Strøm anfører dog i sin bog Danmarks større Sommerfugle fra 1891, at Rasmus William Traugott Schlick skulle være finderen af denne (i Danmark) legendariske art. Da arten menes at have uddøet fra sin sidste lokalitet i Slesvig-Holsten, er buskrandøjets nærmeste bestande (fra Danmark) nu i Sydengland og nogle hundrede kilometer sydpå i Tyskland.
Hvornår ses den?
:Imago i juli-august. Larven er fremme i næsten et helt år fra august til juli.
Tidsmæssig fordeling
af Buskrandøje baseret på Naturbasens observationer:
:Arten er en ivrig blomsterbesøger, der søger nektar på et utal af blomsterplanter. Den findes altid i nærheden af buske eller småtræer, hvorpå den - på blade - ofte kan ses sole sig med udfoldede vinger.
Æggene lægges ret tilfældigt, både på larvens foderplanterne (et utal af forskellige græsser) og på de nærmeste omgivelser, som andre planter, nedfaldne grene, sten osv. Som med græsrandøjet og engrandøjet, smider hunnerne også ofte bare æggene tilfældigt på jorden under flugten.
Levested
:Buskrandøje holder til i små, åbne, blomsterrige pletter i eller ved busk- og træbevoksninger som levende hegn, smålunde, og krat.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
