:Vingefang: 35-45 mm. Forkroppen, bagkroppen og forvingerne har en varm brun kanelfarve. Desuden løber der en mørk linie på langs af bagkroppen, og på forvingerne er der en lille mørk plet. Det meste af bagvingerne er mørk, men yderst, ind mod kroppen, er den lyserød.
Den fuldvoksne larve bliver ca. 35 mm, har sort hud, men ses ikke let pga. den ret kraftige behåring som kan være enten kanelfarvet, sort eller beige. Desuden nogle længere mørke/sorte hår, som ses på de lysere former. Pinacula er sorte. Larven har en blegorange eller flødefarver dorsallinie (rygstribe), men kan dog også være mere stiplet. En orange pletrække lateralt kan af og til anes inde bag pelsen. Noget lignende gælder den hvide række af spirakler. Hovedet og thorakalben er normalt blank sorte med hvide antenner.
Den yngre larve er ret unik, grålig med orangegul dorsallinie, samt en lignende pletrække (små skrålinier) lateralt, subdorsalt en lys pletrække, sorte pinacula, hvoraf de som flankerer dorsallinie, er ret små. Langsomt bliver larven mørk/sortagtig, og børsterne bliver mere fyldige og skifter farve.
:Ingen sønderlig variation for imago, men grundfarven kan være lysere eller mørkere.
Larven (se under larvebeskrivelsen).
Forveksling
:Imago kan ikke forveksles med noget, da den er så karakteristisk.
Larven kan forveksles med almindelig tigerspinder, men denne har en kraftig og tydelig rødorange-flødefarvet dorsallinie, hvor kanelbjørns er en del svagere og kan svær at se for hårene. Almindelig tigerspinder kan have en kraftig rødorange dorsallinie, hvilket kanelbjørn aldrig har.
Larven kan også forveksles med grå tigerspinder, men denne har et rav-farvet hoved, hvor kanelbjørns er sort.
Gul tigerspinder-larvee ligner også, men de har et rav-farvet hoved og lyse-flødefarvede sidestriber.
Udbredelse
:Hele Danmark.
Hvornår ses den?
:Sommerfuglen i maj-juni, samt en 2. generation i juli-august.
Larven efterår, vinter og forår, da den ene generation overvintrer.
Tidsmæssig fordeling
af Kanelbjørn baseret på Naturbasens observationer:
:Denne meget almindelige art starter med at flyve overalt i Danmark, i først én generation i maj-juni, og derefter i en 2. generation i juni-august. Larvens ene generation lever overvintrene overalt i åbne områder, på "ukrudsplanter" som f.eks. mælkebøtte, slangehoved eller endda græs. En sommergeneration er larve juni-midt juli.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
