:Vingefang: 22-27 mm. Vingerne har en gråbrun grundfarve, begge vingepar med pletter. Forvingerne er spættet af en serie lyse pletter, mens bagvingerne har utydelige, udtværede pletter.
Variation
:Tilføj tekst her...
Forveksling
:Skærbredpande kan forveksles med spættet bredpande og fransk bredpande, men skærbredpande er større og har en mere brunlig grundfarve. På bagvingeundersiden er der desuden to karakteristiske ovale, hvide pletter nær vingeroden, som ikke optræder hos de to andre arter.
Udbredelse
:Skærbredpande er i Danmark kun fundet i ét eksemplar på Strognæs Dige på Lolland i 1909. Muligheden for at der dengang fandtes en lille dansk bestand på lokaliteten er eksisterende, da skærbredpande er en yderst standfast art, men formentlig drejer det sig blot om et individ der tilfældigt er blæst over Østersøen fra de (nu) uddøde nordtyske bestande. Chancen for at træffe skærbredpande i Danmark igen er ikkeeksisterende.
Hvornår ses den?
:Flyvetiden er fra maj til juni. Larven kan findes fra overvintrende fra august til maj.
Biologi
:Skærbredpande holder til på varme steder med en rig blomsterflora og lav vegetation. Sommerfuglen søger ivrigt til blomster som kællingetand og tusindfryd.
Larven lever på forskellige potentilarter. Arten overvintrer i larvestadiet.
Levested
:Åbne steder med et varmt mikroklima (som f.eks. strandoverdrev og stejle skråninger) og med rigelige mængder foderplanter for både larven og den voksne sommerfugl.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
