:Vingefang: 48-63 mm. Forvingen kan variere i et utal af forskellige farver og tegninger. Se mere herom, under "Forveksling". Oftest er grundfarven dog beige med svage tegninger, eller meleret grå-brun med tydelige, mørkebrune tegninger. Bagvingen er knald-gul med et markant, sort bånd langs vingesømmet. Selve kroppen er meget kraftig og stor.
Larven varierer en del i farve, ofte i grumsede gråbrunlige- eller grøn-til-gullige farver. Den har en typisk sortstiplet subdorsallinie (segm. 4-11), der forløber langs en hvid linie. Dorsallinien er ofte svagere. Det hele afsluttes af en lysere tværlinie på sidste segment.
Hovedet orange med typiske sorte frontale "strejf" og svagere netmønster. Hvide spirakler med sort ring om.
:Forvingen varierer meget. Den kan være beige, brun, mørkebrun, grålig, rødlig og grønlig. I alle tilfælde kan den desuden mangle eller have tegninger, eller den kan være eller ikke være meleret.
Forveksling
:Imago: Arten kan forveksles med mange af de andre smutugler. Fimbriata ("Bredbåndet Smutugle") har dog et meget anderledes forvingeudseende, og desuden er det sorte bånd på bagvingen meget bredt, hvor det hos pronuba er smalt. Flere af de andre danske smutuglearter ligner, men de er alle noget mindre, og har en sort plet på bagvingen.
Larven ligger tæt op af både Xestia xanthographa og X. sexstrigata. Flere andre arter kan ligne noget, bla. Mythimna L-album (kun Bornholm) og en lidt speciel form af Anarta trifolii med de stiplede linier.
Udbredelse
:Udbredt i hele Europa.
Hvornår ses den?
:Flyvetiden er juni-september. Undertiden (sjældent) ses arten også i april og maj.
Imago tiltrækkes både af sukker- og lyslokning, især det sidstnævnte.
Tidsmæssig fordeling
af Stor Smutugle baseret på Naturbasens observationer:
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
