obs! Både Spilosoma urticae og Spilosoma lubricipeda har haft det danske navn "hvid tigerspinder", men er ellers ikke svære at bestemme
Kendetegn
:Vingefang: 34-48 mm. Hannen er tæt besat med mørke pletter på forvingerne, mens hunnen er mere sparsom. Begge køn har 3 pletter på bagvingerne. Bagkroppen/halen er gullig, og med sorte pletter på stribe langs toppen og siderne.
Den voksne larve er 40-50 mm lang, er sort-/brunbehåret og har en flødefarvet-rødorange rygstribe.
:Hos imago er der stor variation når det gælder pletterne på forvingerne. Dvs. antallet af pletter, og deres placering.
Larvens rygstribe kan være rødorange eller flødefarvet.
Forveksling
:Kan forveksles med hunner af grå tigerspinder, og snehvid tigerspinder, men begge disse arter har langt færre pletter på forvingerne.
Larven kan forveksles med larven af kanelbjørn, men denne har en svag, lys rygstribe, som kan være svær at se for hårene, hvor almindelig tigerspinders stribe er kraftig og tydelig. Almindelig tigerspinder-larver kan også have en klar rødorange rygstribe i stedet for lys, hvor kanelbjørn-larvens rygstribe aldrig er rødorange.
Udbredelse
:Hele Danmark.
Hvornår ses den?
:Imago flyver fra midt til først i april og helt hen til begyndelsen af august. Larven er fremme fra starten af juli til midten af oktober.
Tidsmæssig fordeling
af Almindelig Tigerspinder baseret på Naturbasens observationer:
:Imago begynder at flyve i starten af foråret, på åbne lokaliteter, og stopper først i august. Æggene lægges på forskellige lave urter, da larven ikke er kræsen.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
