:Kendetegn. vingefang 36-41 mm. Forvingen (Fig. 408) ret spids og lys grå med mere eller mindre kraf tig, mørkere grå bestøvning; på mange eksemplarer desuden en rødlig farvetone. Den indre mellemlinie meget svag eller helt manglende, den ydre opløst i en række sorte prikker på ribberne. Ring- og nyre- mærke med lyst grå rand; især nyremærket med mørkere grå bestøvning. Bølgelinien lyst grågul. Bagvingen hvidlig med grå bestøvning ved sømmen og forkanten.
:Af slægtens øvrige arter forveksles O. gracilis vel nok oftest med O. cerasi, fra hvilken den dog normalt vil kunne kendes på den mere spidse forvinge, den mere grå farve, og på manglen af lyse ribbestreger i sømfeltet.
Udbredelse
:Eurasiatisk. Fra østsibiriens kyster gennem Centralasien, Kaukasus, og Ural til Rusland og Vesteuropa, og fra det sydlige Mellemskandinavien til den nordlige del af Middelhavsområdet.
Arten er kendt fra alle lande i Europa bortset fra Island, Albanien og Grækenland.
Danmark: Arten er udbredt i hele landet og ret almindelig, men den optræder mest enkeltvis eller fåtalligt.
Norge: Ret almindelig fra sydkysten til Voss i indre Hordeland og til Brumunddal i Sydlige Hedmark.
Sverige: Arten er lokalt ikke sjælden i de sydlige og østlige landskaber; i den øvrige del af udbredelsesområdet sjælden.
Finland: Ret sjælden og varierende i hyppighed og udbredelse.
Hvornår ses den?
:Flyvetid fra ultimo april til ultimo maj.
Tidsmæssig fordeling
af Grå Forårsugle baseret på Naturbasens observationer:
:Larven lever fra maj til juni eller juli mellem sammenspundne blade af især pil (Salix), men eventuelt også på andre løvtræer og buske, som fx topskud af mosebølle og brombær.
Overvintringen sker som puppe i en kokon i jorden.
Imago kommer til pilerakler og lys.
Levested
:På enge, i moser eller i lyse skove på fugtig bund.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.