:Vingefanget er på 37-48 mm.
Forvingespidserne er sorte-blygrå og kører ned i ribber langs vingekanten. Generelt har undersiden militærgrønne, tydelige årer (som ikke altid er militærgrønne, men nogle gange blot tydelige), som har givet sommerfuglen sit navn. Årene er ofte også synlige fra oversiden.
Hannen i 1. generation, har en helt hvid vingeoverside (på nær de mørke vingespidser). Hunnen ser ligeså ud, men den er noget svagere tegnet. Desuden har den et par pletter på begge forvinger, og en enkelt på begge bagvinger.
I 2. generation har hannen fået en enkelt sort plet på forvingerne, mens hunnens pletter og forvingespids er blevet mere markante. Derudover er begge køn blevet noget større.
Den fuldvoksne larve bliver op til 25 mm lang. Den er ensfarvet grøn, med gule pletter langs siderne. De gule pletter er placeret på spiraklerne (åndehullerne/de hvide ovaler).
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer Foto: Charlotte Svensson og Ole Donald Mortensen
Variation
:Grønåret kålsommerfugl er en art der varierer meget. Den kan have et højere eller lavere antal af pletter og dens grønne årer kan være mindre markante. Vingeårerne på oversiden kan være meget mere fremtrædende end normalt, de kan endda være brun-, gul-, eller rødlige.
Forveksling
:Imago: Kan forveksles med grønåret, grønbroget og stor kålsommerfugl, samt sortåret hvidvinge og aurora-hun.
1. generations hannen som ses fra marts til maj, er umiskendelig, da det er den eneste kålsommerfugl uden pletter på vingerne.
Stor kålsommerfugl er normalt langt større og har ikke grønne eller tydelige årer på vingeundersiderne. De mørke vingespidser er boomerang-formede hos stor kålsommerfugl, modsat grønåret kålsommerfugls ribbede, mørke vingespidser.
Lille kålsommerfugl er af samme størrelse, men har ikke grønne eller tydelige årer. De mørke vingespidser er rektangulære/halvmåneformede hos lille kålsommerfugl, modsat grønåret kålsommerfugls ribbede, mørke vingespidser.
Grønbroget kålsommerfugl er også af samme størrelse, men har en grønbroget underside. Dertil er oversiden af dens forvingespids dækket af flere runde, delvist sammensmeltede, sorte pletter, som hos grønåret kålsommerfugl blot er én hel plamage.
Den kan også forveksles med sortåret hvidvinge, men denne mangler mørke pletter og plamager på både over- og undersiden af vingerne, og har markante, mørke vingeårer, som ikke er dækket af grønlig bestøvning.
Aurora-hunner ligner også grønåret kålsommerfugl, men de har afrundede og halvcirkel-formede, mørke vingespidser og en komma-formet plet langt ude på forvingen, tæt mod vingens forkant.
Fuldvoksne larve: Kan forveksles med grønåret kålsommerfugl, citronsommerfugl og aurora.
Larven kan forveksles med lille kålsommerfugl, men denne har en gule rygstribe og parvise gule pletter langs siderne, med en på og bagved spiraklerne (åndehullerne/de hvide ovaler).
Citronsommerfugl-larven er også en forvekslingsmulighed, men denne er fuldkommen ensfarvet blågrøn, uden noget gult på sig, og med lyse sidestribe, som går fra halen og kan nå op til hovedet.
Aurora-larven er blågrøn med spredte, sorte pletter, og uden gult på sig. Den har hvide sider, som smelter sammen med den blågrønne grundfarve på ryggen.
Udbredelse
:Grønåret kålsommerfugl er almindelig i hele Danmark.
Hvornår ses den?
:Flyvetiden ligger fra april-oktober, larven kan findes fra juni-juli og senere fra september-oktober.
Tidsmæssig fordeling
af Grønåret Kålsommerfugl baseret på Naturbasens observationer:
:Grønåret kålsommerfugl er blandt de absolut almindeligste dagsommerfugle i Danmark. Flugten er rolig, selv hos opskræmte individer. Man finder ofte arten, når den suger blomsternektar på forskellige planter i haven. Undertiden kan specielt hannerne optræde i antal sammen, på steder med fugtig eller direkte mudret jord, hvorfra de suger mineraler.
Larven lever på planter som løgkarse, engkarse, vandkarse og vejsennep. Kun meget sjældent tages kål i brug som foderplante.
Levested
:Grønåret kålsommerfugl kan optræde på et utal af forskellige levesteder, da den næsten ikke stiller krav til disse.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
