:Vingefang: 23-28 mm. Undtagelsesvis træffes eksemplarer helt ned til ca. 17 mm.
Forvingen lyst grå med mere eller mindre fremtrædende mørkere grå, bølgede tværlinier. Mellemfeltet er tydeligt fortil, men fortaber sig forneden. Normalt er kun den øverste del af feltet mørkt, den nederste del kun lige antydet eller helt manglende. Rodfeltet er mørkt som mellemfeltet.
Bagvingen grå med svagt tegnede mellemlinier og bølgelinie, og sort, ofte svagt tegnet midtprik. På for- og bagvinge en tynd sort sømlinie, afbrudt af ribberne eller kun afsat som prikker. Frynserne tavlede, grålige.
:Flere af de sorthvide målere, bl.a. Almindelig bladmåler (Epirrhoe alternata) og Sortrandet måler (Lomaspilis marginata).
Udbredelse
:Til slægten Xanthorhoe hører nogle af vore almindeligste målere. Sortbæltet Bladmåler er således meget almindelig over hele landet. Optræder ofte talrigt.
Udbredelse i øvrigt fra Japan gennem Centralasien og Lilleasien til Nordafrika, Rusland og det vestlige og nordlige Europa.
Hvornår ses den?
:Flyvetid i 2 generationer fra primo maj til medio juni og igen fra medio juli til primo september. Ses til tider i oktober.
Tidsmæssig fordeling
af Sortbæltet Bladmåler baseret på Naturbasens observationer:
:Larven er grøn til grå med lyse rhomber på ryggen, lever i juni-juli og igen fra august til oktober på lave planter, især korsblomstrede, bl.a. dyrkede kålsorter. Arten overvintrer som puppe i et spind i jorden.
Levested
:Kan findes på alle lokalitetstyper (incl. haver) måske lige bortset fra ren granskov. Kan i fjeldet træffes i op til 1.000 m højde over havet.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
