Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Thomas Larsen
    Foto: Thomas Larsen
  • Fotograf: Kim Vognsen
    Foto: Kim Vognsen
  • Fotograf: Thomas Vikstrøm
    Foto: Thomas Vikstrøm

Kendetegn

: Imago: Vingefang 82-93 mm. Forvingernes overside er hvidlig okkerfarvet, fint plettet med bleg eller mørk grå. Undertiden med et gult skær. På undervingen findes det brede blå bånd, som har givet arten sit navn.

Larve: Brunlig grå, sortplettet, med spidse fremspring på segment 9 og 12.

Blåt Ordensbånd
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Carsten Pedersen

Variation

: Forvingens farve kan variere en hel del fra lysere til mørkere grå.

Forveksling

: På grund af størrelsen og det blå bånd på bagvingen kan fraxina ikke forveksles med nogen anden europæisk art, hvis bagvingerne kan ses.

Rødt ordensbånd: Uden at se bagvingerne, kan de to arter være svære at skelne fra hinanden. Rødt ordensbånd er generelt brun-grålige, hvor blåt ordensbånd er lidt lysere og med mere kontrastrig mønstring. Det sikreste kendetegn på forvingerne, er den store plet midt på vingeren. Hos rødt ordensbånd er pletten grundfarvet, hvor den hos blåt ordensbånd er hvidlig og står tydeligt frem. Det næstsikreste kendetegn på forvingerne, er den fremstående zigzaglinje, under midtpletten, som hos rødt ordensbånd typisk laver et "W", hvor blåt ordensbånd kun har et skarpt og dybt "V". Det samme ses også modsat, inderst på zigzaglinjen, hvor vingerne kommer sammen. Her er det dog spejlvendt, og en smule nemmere at se ud fra den lyse "skygge" som går under zigzaglinjen. Hos rødt ordensbånd, bliver der dannet et lyst "M", hvor der hos blåt ordensbånd, bliver skabt et lyst "Λ/et omvendt V".

Udbredelse

: Eurasiatisk. Fra Japan og de østligste egne af Sovjetunionen gennem Kina, Centralasien, Armenien, Tyrkiet og Ural til Rusland og Vesteuropa, og fra det mellemste Fennoskandien til Nordspanien, Midtitalien, Jugoslavien og Bulgarien.

Danmark: Ret almindelig til almindelig på Bornholm, det østlige Falster (LFM), det nordlige Nordøstsjælland, samt i Østjylland og Nordjylland. I disse områder er arten fundet på mange lokaliteter og ikke sjældent i pænt antal. Fra de øvrige dele af landet foreligger der mere spredte fund; arten er ikke konstateret i Sønderjylland.

Norge: Arten er ret almindelig i den sydlige del af Østlandet og i Sørlandet. Udover dette foreligger der enkeltfund fra Stavangeri Ydre Rogaland,Bergen i Ydre Hordaland, Kviteseid i Indre Telemark, Trondheim i Indre Sør-Trøndelag, og fra Tromsø i Ydre Troms.

Sverige: Ret almindelig over næsten hele udbredelsesområdet; arten er dog noget mindre almindelig i de sydligste kystlandskaber og i de indre dele af Norrland.

Finland: Arten er ret almindelig; almindeligst ved sydkysten, hvor en vis indvandring foregår i de fleste år.

Island: Der kendes kun et eksemplar: Lodmundarfjörur i den østlige del af landet. Eksemplaret antages at være en immigrant eller indslæbt.

Blåt Ordensbånd - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Flyvetid: I Danmark fra medio/ultimo august til primo oktober.

I Finland fra ultimo august til ultimo september, dog noget tidligere i invasionsårene 1937, 1960, 1972 og 1973, hvor arten optrådte allerede fra ultimo juli til primo august.

Tidsmæssig fordeling

af Blåt Ordensbånd baseret på Naturbasens observationer:
Blåt Ordensbånd - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Blåt Ordensbånd - månedlig fordeling

Biologi

: Larven lever fra maj til først i juli på bævreasp (Populus tremula). Fra Mellemeuropa nævnes en hel række andre træarter som foderplanter, men dette er næppe tilfældet i Norden, og i hvert fald ikke i Danmark, hvor artens udbredelsesmønster antyder, at kun bævreasp optræder som foderplante.

Overvintringen sker som æg, og forpupningen finder sted i et løst spind mellem mos eller mellem blade på foderplanten.

Imago kommer til lys og især sukkerlokning.

Levested

: I løvskove, skovbryn og krat med bævreasp.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Peder Skou; Norden Ugler

De senest indberettede arter i Naturbasen: