:Imago: Vingefang 82-93 mm. Forvingernes overside er hvidlig okkerfarvet, fint plettet med bleg eller mørk grå. Undertiden med et gult skær. På undervingen findes det brede blå bånd, som har givet arten sit navn.
Larve: Brunlig grå, sortplettet, med spidse fremspring på segment 9 og 12.
:Forvingens farve kan variere en hel del fra lysere til mørkere grå.
Forveksling
:På grund af størrelsen og det blå bånd på bagvingen kan fraxina ikke forveksles med nogen anden europæisk art, hvis bagvingerne kan ses.
Rødt ordensbånd:
Uden at se bagvingerne, kan de to arter være svære at skelne fra hinanden. Rødt ordensbånd er generelt brun-grålige, hvor blåt ordensbånd er lidt lysere og med mere kontrastrig mønstring. Det sikreste kendetegn på forvingerne, er den store cirkulære plet midt på vingeren. Hos rødt ordensbånd er pletten grundfarvet, hvor den hos blåt ordensbånd er hvidlig og står tydeligt frem. Det næstsikreste kendetegn på forvingerne, er den fremstående zigzaglinje, under midtpletten, som hos rødt ordensbånd typisk laver et "W", hvor blåt ordensbånd kun har et skarpt og dybt "V". Det samme ses også modsat, inderst på zigzaglinjen, hvor vingerne kommer sammen. Her er det dog spejlvendt, og en smule nemmere at se ud fra den lyse "skygge" som går under zigzaglinjen. Hos rødt ordensbånd, bliver der dannet et lyst "M", hvor der hos blåt ordensbånd, bliver skabt et lyst "Λ/et omvendt V".
Udbredelse
:Eurasiatisk. Fra Japan og de østligste egne af Sovjetunionen gennem Kina, Centralasien, Armenien, Tyrkiet og Ural til Rusland og Vesteuropa, og fra det mellemste Fennoskandien til Nordspanien, Midtitalien, Jugoslavien og Bulgarien.
Danmark: Ret almindelig til almindelig på Bornholm, det østlige Falster (LFM), det nordlige Nordøstsjælland, samt i Østjylland og Nordjylland. I disse områder er arten fundet på mange lokaliteter og ikke sjældent i pænt antal. Fra de øvrige dele af landet foreligger der mere spredte fund; arten er ikke konstateret i Sønderjylland.
Norge: Arten er ret almindelig i den sydlige del af Østlandet og i Sørlandet. Udover dette foreligger der enkeltfund fra Stavangeri Ydre Rogaland,Bergen i Ydre Hordaland, Kviteseid i Indre Telemark, Trondheim i Indre Sør-Trøndelag, og fra Tromsø i Ydre Troms.
Sverige: Ret almindelig over næsten hele udbredelsesområdet; arten er dog noget mindre almindelig i de sydligste kystlandskaber og i de indre dele af Norrland.
Finland: Arten er ret almindelig; almindeligst ved sydkysten, hvor en vis indvandring foregår i de fleste år.
Island: Der kendes kun et eksemplar: Lodmundarfjörur i den østlige del af landet. Eksemplaret antages at være en immigrant eller indslæbt.
Hvornår ses den?
:Flyvetid: I Danmark fra medio/ultimo august til primo oktober.
I Finland fra ultimo august til ultimo september, dog noget tidligere i invasionsårene 1937, 1960, 1972 og 1973, hvor arten optrådte allerede fra ultimo juli til primo august.
Tidsmæssig fordeling
af Blåt Ordensbånd baseret på Naturbasens observationer:
:Larven lever fra maj til først i juli på bævreasp (Populus tremula). Fra Mellemeuropa nævnes en hel række andre træarter som foderplanter, men dette er næppe tilfældet i Norden, og i hvert fald ikke i Danmark, hvor artens udbredelsesmønster antyder, at kun bævreasp optræder som foderplante.
Overvintringen sker som æg, og forpupningen finder sted i et løst spind mellem mos eller mellem blade på foderplanten.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
