Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Frank Overgaard Nielsen
    Foto: Frank Overgaard Nielsen
  • Fotograf: Frank Overgaard Nielsen
    Foto: Frank Overgaard Nielsen
  • Fotograf: Frank Overgaard Nielsen
    Foto: Frank Overgaard Nielsen

 Figur

Kendetegn

: Vingefang: 95-130 mm. Den har grå vinger, som hos hannen er fuld af mørke tegninger. Hos hunnen er der ikke specielt mange tegninger. Bagkroppen, som har røde og sorte striber, bliver delt på langs af en grå stribe. Endvidere er der på hver side af den grå stribe – i starten af hvert led – en hvid plamage/et hvidt skær, som bliver mindre og mindre, efterhånden som hvert nyt led kommer længere ud fra kroppen.

Larven er stor, ca 90-105 mm, og er enten grøn, eller brun/grå. Hos den grønne larve har skråstriberne samme farve som hornet i bagenden, nemlig sort. Spiraklerne (åndehullerne) er røde, med en sort ring omkring sig. Hos den brun/grå larve er ryggen og det øverste af siderne mørkebrun, den nederste halvdel af siderne og bugen, er grå. Hos den grå/brune form, er sidestribernes farve grå, hornet sort, og spiraklerne sorte/mørkebrune.

Snerlesværmer
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Frank Overgaard Nielsen

Variation

: Ingen kendt dansk variation hos imago.

Derimod varierer larven utrolig meget. Kroppen kan ses i mindst 3-4 farver: Sort, grøn, brun og gul.

Desuden med mørkere, laterale skrålinier, variabel farve på haletorn: Sort, orange, rødlig - eller blandinger heraf. Pletrækker subdorsalt eller dorsalt - samt ofte er bredt hvidligt sidebånd nederst.

HER NÆVNES 3 GRUNDFORMER:

Sort krop med orange- eller beige pletter/skrålinier, evt. usikker subdorsallinie, orange hoved og spirakler, sort eller rødlig haletorn.

Grøn form ofte med sorte skråmarkeringer, grønt hoved og orange spirakler og -haletorn.

Beige eller gul form har hvidt, evt orange hoved og sort haletorn, ofte med sorte markeringer

DEN YNGRE LARVE er grøn, senere med mørke pletter og evt. med brede, sorte subdorsallinier.

Forveksling

: Snerlesværmeren kan meget let forveksles med ligustersværmeren, dog har denne art, hvilket snerlesværmeren ikke har, overvejende brune vinger.

Snerlesværmeren har også modsat ligustersværmeren, hvide plamager/skær, på hvert led af bagkroppen.

Fyrresværmeren kan godt forveksles med en snerlesværmer-hun, der har slidt skællene af bagkroppen, dog er fyrresværmeren meget mindre end snerlesværmeren.

Larven kan fra visse vinkler forveksles med fyrresværmer (som dog aldrig har laterale skrålinier) - men i stedet ofte en grålig forkant på nakkeskjoldet.

Udbredelse

: Snerlesværmeren er en sjælden gæst i Danmark, som ligger uden for dens normale udbredelsesområde. Dog, igennem de senere år, har udbredelsesområdet rykket sig mere og mere nord, og den bliver såvel også mere almindelig, og især i de varme år.

Der bliver fundet som min. 100 eksemplarer hvert år.

Snerlesværmer - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: I sit normale udbredelsesområde, kan imago ses fra starten af juni til starten af november.

I Danmark ses imago mest i august-september-oktober, og nogle gange i november.

Larven kan findes fra sidst i juni til midt i oktober.

Tidsmæssig fordeling

af Snerlesværmer baseret på Naturbasens observationer:
Snerlesværmer - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Snerlesværmer - månedlig fordeling

Biologi

: Snerlesværmeren er en art, der i de fleste år trækker til Danmark, i ret så mange individer.

Snabelen er lang, mindst 10 cm, hvilket gør, at imago kan suge nektar fra ret dybe blomster.

F. eks. tobaksplanter er den ret glad for.

Larven lever i sensommer til efterår, og mest på gærdesnerle, men kan også findes på andre snerlearter.

Larven graver sig ned i jorden for at forpuppe sig. Man møder den faktisk oftest, når den er på vandring i september, for at finde et godt forpupningssted.

Som næsten alle andre voksne, natflyvende aftensværmere, bliver snerlesværmeren tiltrukket af lys.

Levested

: Enge, haver, parker. Alle steder med masser af foderplanter for både imago og larven. Typisk ses imago i åbne orangerier, hvor op til flere individer kan finde på at fouragere på de varmekrævende planter, og senere falde til ro og sove selv samme sted (oftest på loftet af orangeriet).
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Michael Fibiger & Morten Top-Jensen:

Danmarks Sommerfugle, 2009

De senest indberettede arter i Naturbasen: