:Vingefang: 44-54 mm. Grundfarven blegt citrongul. Forvingerne med to brunlige tværstreger, hvoraf den inderste fortsætter over bagvingerne. Disse med en kort hale, indenfor hvilken der er et par mørke pletter (den ene med rød midte). www.fugleognatur.dk/gallery...
Flyver om natten, men kan undertiden findes når den flyver i skumringen.
Larven er lidt speciel, da den er (endnu) bedre end de fleste larver til at camouflere sig. Den sidder fuldstændig rank som en lille pind, inkl flere knaster på midterste segment, som ligner rester af afbrækkede kviste. Den sidder ofte delvist "knækket" ved 3. thorakalsegm. igen typisk for en lille Hyldekvist.
Larven er ca 20 mm i Sept og ca 30 mm i Marts, men kan blive helt op til 50 mm.
Larven er træbrunlig - ekstremt lang og tynd - og med "årer i træet". Larven har tydelige Cerci. Desuden har den nogle fortykkede tværbånd over området lige foran analsegmentet, igen efterligning af udseendet af en kvist. Den kan dog jævnligt ses sidde mellem 2 kviste, så det tilsammen danner en trekantform.
Larvens hoved virker mere firkantet i fronten end de fleste andre arter.
Larven kan i vinterhalvåret stort set ikke forveksles med andre, dog måske delvist Ennomos-larverne i foråret
Udbredelse
:Almindelig i DK, bortset fra Vest- og Nordjylland.
Udbredelse i øvrigt fra Altaibjergene og det nordlige Kasakhstan gennem Lilleasien og Rusland til det vestligste Europa og fra det sydlige Mellemskandinavien til Middelhavet.
Hvornår ses den?
:Flyvetiden er fra ultimo juni til ultimo juli eller primo august. Sjældent – men ikke ukendt – sker det at der forekommer en lille 2. generation fra september til oktober.
Tidsmæssig fordeling
af Natsvalehale baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Larven lever fra august overvintrende til juni, spundet fast til en kvist på bl.a. almindelig hyld, gedeblad og vedbend
(??? - Denne påstand er der ikke meget belæg for, hverken i internationale bøger, eller via øjenvidneforklaringer fra findere af larven i DK. Tvært imod har mindst en finder set flere larver bevæge sig rundt på planten, gennem hele vintertiden. En tese er, at fænomenet måske er set sidst i larvetiden, hvor larven netop gør klar til forpupning mellem blade og kviste).
Forpupningen finder sted mellem sammenspundne blade.
Levested
:Forekommer i løvskove, krat, langs markhegn, i haver og parker.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.