:Vingefang: 37-45 mm. Varierer noget i farven. Vingerne er grå eller brungrå med mørkere grå bestøvning. Mellemlinierne og evt. en linie i sømfeltet på forvingen samt en tværlinie på bagvingen er sortagtige. Midtplet på for- og bagvinge stregformet og sort. Forvingens mellemlinier er ret ofte rustbrunt skyggede. Bølgelinien lysegrå, men kan næsten mangle helt.
Repandata betyder "laver en bue" - hvilket hentyder til den meget urolige ydre mellemlinje, som slår et skarpt sving, en bue, udad mod sømmen tæt på forvingekanten. Også bagvingens sømlinie slår en skarp bue udad.
Den voksne måler tilbringer dagen i hvile med udbredte vinger, ofte på barken af et træ, hvor den med sine camouflagefarver kan være svær at få øje på.
:Undertiden træffes en form, hvor mellemfelt og ydre sømfelt er mørkt brune, mens rodfelt og indre sømfelt er hvidgrå.
Forveksling
:Flere arter af barkmålere fra flere slægter ligner meget i form, mønster og farve.
Stor barkmåler (Boarmia roboraria) er væsentligt større (vingefang 42-60 mm). Den flyver tidligere (juni-juli) og især i egeskove, hvor larven lever af egebladene.
Almindelig birkemåler (Biston betularia), med et vingefang på 32-55 mm, findes i en hvid, brunspættet form og en brunsort form.
Udbredelse
:Formentlig den almindeligste af de større barkmålere i DK.
Udbredt i øvrigt fra Kaukasus gennem Rusland til det vestligste Europa og fra Nordskandinavien til Middelhavet.
Hvornår ses den?
:Flyvetid fra ultimo juni til primo august.
Tidsmæssig fordeling
af Almindelig Barkmåler baseret på Naturbasens observationer:
:Larven lever fra august overvintrende til maj eller begyndelsen af juni på næsten alt, både løvtræer, nåletræer, buske og lave planter, f.eks. slåen, skovfyr, hedelyng, blåbær. Forpupningen finder sted i jorden.
Levested
:Kan træffes næsten overalt, både i skove, i haver og i det åbne land.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
