Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Henrik Thomsen
    Foto: Henrik Thomsen
  • Fotograf: Per  Schans Christensen
    Foto: Per Schans Christensen
  • Fotograf: Per  Schans Christensen
    Foto: Per Schans Christensen

Atlas

: Stor Kålsommerfugl overvåges i Atlasprojektet Danmarks Dagsommerfugle

Kendetegn

: Vingefanget er på 50-65 mm. Forvingespidserne er boomerang-formede sorte.

1. generation hannen er helt hvid (undtaget forvingespidserne) , og en enkelt mørk plet på bagvingens vingekant. Hunnen er lidt større end hannen, og har to ekstra mørke pletter på forvingerne.

2. generation hunnen er noget større end i 1. generation, hvilket også gør sig gældende med dens pletter. Hannen er også betydeligt større.

Stor Kålsommerfugl
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Kjeld Brem

Forveksling

: Stor kålsommerfugl kan forveksles med de andre kålsommerfugle, sortåret hvidvinge og aurora-hun.

Stor kålsommerfugl kan forveksles med lille kålsommerfugl, men denne er ofte betydeligt mindre og har kileformede, mørke vingespidser, mod stor kålsommerfugls boomerang-formede, mørke vingespidser.

Grønåret kålsommerfugl er også en forvekslings mulighed, men denne har militærgrøn bestøvning omkring årerne på undersiden – nogle gange kan det også ses på oversiden – samt mørke forvingespidser, som kører ned i ribber langs vingekanten. I første generation, fra marts til maj, har hannerne af grønåret kålsommerfugl, som de eneste kålsommerfugle i landet, ingen pletter på vingerne.

Sortåret hvidvinge har fuldstændig tegningsløse hvide vinger, med meget markante sorte vingeribber (vingeårer), hvilket stor kålsommerfugl ikke har.

Aurora-hunner ligner også lille kålsommerfugl, men de har afrundede og halvcirkel-formede, mørke vingespidser og en komma-formet plet langt ude på forvingen, tæt mod forvingens forkant.

Udbredelse

: Stor kålsommerfugl er en af de absolut mest almindelige danske dagsommerfuglearter, og kan således træffes i hele landet, selv på de mindste og mest isolerede øer.
Stor Kålsommerfugl - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Flyvetiden starter normalt sidst i april, hvor 1. generation flyver et par måneder frem. Senere overtager 2. generation, som holder ud til langt ind i oktober. Larven kan findes fra maj til oktober.

Tidsmæssig fordeling

af Stor Kålsommerfugl baseret på Naturbasens observationer:
Stor Kålsommerfugl - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Stor Kålsommerfugl - månedlig fordeling

Biologi

: Stor kålsommerfugl er et kendt og almindeligt skadedyr på kål i haver og i landbrug. Sommerfuglen er udover sine ødelæggelser i køkkenhaven, kendt for sine massevandringer, hvor den undertiden kan foretage træk i flokke på mange millioner individer. I England har man oplevet, at hele byer er blevet dækket af døde sommerfugle, fra én enkelt kæmpesværm. En anden gang troede man at Den Engelske Kanal var frosset til, på trods af at det var midt om sommeren. Realiteten var dog, at et stort indtræk fra det fastlandet havde efterladt millioner af døde sommerfugle i vandet.

Larven lever i haver mest på kål. I naturen er foderplanterne forskellige arter sennepplanter.

Levested

: Stor kålsommerfugl sætter stort set ikke krav til sine levesteder, og kan derfor optræde næsten overalt.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Michael Stoltze: Danske Dagsommerfugle, 1996.

Per Stadel Nielsen: Den lille Grå, 2000.

De senest indberettede arter i Naturbasen: