:Lille køllesværmer har et vingefang på 22-32 mm og det mindste medlem af Zygaena-slægten, i Danmark. Forvingerne er metallisk-blå og lettere transparente, har 5 store røde pletter, afrundet vingespidser og en skarp sort rand. Bagvingerne er røde og kan anes igennem forvingerne. Dens korte vinger kan ofte give den et kompakt udtryk.
:Lille køllesværmer kan variere i størrelsen af pletterne og i selve størrelsen. Nogle individer af lille køllesværmer, bliver store nok til at overlappe med små femplettede køllesværmere.
Forveksling
:Kan forveksles med engkøllesværmer og femplettet køllesværmer.
Lille køllesværmer er den mindste af de tre og kan kendes på de transparent vinger med sort kant, mere afrundede vinger og en mere kompakt form, på grund af de korte vinger.
Engkøllesværmer er den næst mindste og er metallisk sortblå – med et hint af grøn-metallisk – samt har fem store røde pletter hvor to eller flere ofte er sammensmeltet, hvilket lille ikke får. Dette er dog ikke altid tilfældet, og så skal man kigge på pletternes form, hvor de er meget mere sjusket på eng, og ligner nærmest maling pletter.
Femplettet køllesværmer er den største. Den er metallisk-sortblå og har fem store røde pletter på overvingen. En slidt femplettet, kan få transparente forvinger, men der er altid lidt metallisk bestøvning på vingerne, og så har den heller ikke så skarp en sort rand eller ligeså afrundede vingespidser som lille køllesværmer. Følehornene og køllerne på femplettet er også længere og kraftigere end lille, og midtpletten er mere afrundet på femplettet, i forhold til på lille køllesværmer.
Udbredelse
:Spredte bestande, men var tidligere almindelig i det meste af landet. I Danmark holder den kun til I Jylland og på Sjælland, hvor de nuværende største bestande er omkring Midtjylland fra Addit Hede og op til Silkeborg, ved Nordøstsjælland hvor der er store bestande omkring Furesø og langs Nordsjællands kyster.
Hvornår ses den?
:Flyvetiden er fra juni og ind i juli.
Tidsmæssig fordeling
af Lille Køllesværmer baseret på Naturbasens observationer:
:Dagaktiv og er en ivrig blomsterbesøger. Den er specielt glad for blåhat, som den ofte ses på med op til flere individer. Flugten er lodret, og meget ubalanceret, ligesom de andre medlemmer af Zygaena-slægten.
Æggene lægges på ærteblomster, som f.eks. almindelig kællingetand, musevikke og gul fladbælg.
Levested
:Fugtige områder som f.eks. enge, ofte nær søer. De kan dog også ses andre steder, men vigtigst er dog at området har en stor blomsterflora.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
