Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Emil Bjerregård
    Foto: Emil Bjerregård

Kendetegn

: Europas største sommerfugl. Hannerne har et vingefang på ca. 9-13 cm. Hunnerne bliver nået større, med et vingefang på ca. 13-17 cm. Grundfarven er grå, med en stor blå øjeplet på hver vinge, med rosarød omkreds. Oversiden er dækket af prominente rosarøde zigzagstriber, som kører på tværs af vingerne. En bred lys rand afgrænser vingekanten, samt mørke områder, der følger randen, længere inde på vingen. På vingespidserne falmer den grå grundfarve ud i lysere toner. Hannerne har store og buskede fjerformet antenner, hvor de er smallere på hunnerne. Undersiden er en umønstret afspejling af oversiden.

Larven bliver omkring 12 cm lang. De er grønne ligesom lille natpåfugleøje, men med en lys længdestribe på siden og blå behårede prikker. Unge larver er mørke med orange behårede prikker.

Variation

: Arten varierer stort set ikke, men der kan være variation i styrken af farve og mønstre.

Forveksling

: Nærmeste forveksling i Danmark er lille natpåfugleøje. Denne er dog halv størrelsen af stor natpåfugleøje og mangler det mørkt felt som følger den lyse vingekant. Hannerne af lille natpåfugleøje har orange undervinger, hvilket stor natpåfugle ikke har. Hunnerne af lille natpåfugleøje er også meget lysere i farven end stor natpåfugleøje.

Larven af lille natpåfugleøje, bliver også kun halv størrelse af stor natpåfugleøje, og hvor de behårede prikker er blå hos stor natpåfugleøje, er de orange-lyserøde hos lille natpåfugleøje.

Udbredelse

: Lever fra Middelhavslandene til det nordvestlige Frankrig, Luxembourg, Sydlig Tyskland, Schweiz, Østeuropa til Kaukasus og Iran, og fra Mellemøsten til Nordafrika.

Første spontane fund i Skandinavien, gjort af Emil Bjerregård den 9/5/2025 ved Horreby Lyng på Falster. Alle andre observationer i Skandinavien er blevet betragtet som indført.

Stor Natpåfugleøje - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Flyvetiden er fra midt i marts til først i juni.

Tidsmæssig fordeling

af Stor Natpåfugleøje baseret på Naturbasens observationer:
Stor Natpåfugleøje - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Stor Natpåfugleøje - månedlig fordeling

Biologi

: Hannerne lever i ca. 22 (aktive) timer, hvor de med deres store antenner, søger efter hunner i op til flere kilometers afstand. Hunnerne lever i længere tid, nogle helt op til en uge. Denne korte levetid skyldes mangel af sugesnabel, og derfor kommer de heller ikke til sukkerlokning eller på blomst.

Larven er ikke kræsen. Den findes på valnød, æble, kirsebær, slåen, pære, ask, elm, birk, pil, ahorn, tjørn osv.

Levested

: Kulturlandskab, såsom åbne skove, kratland og frugtplantager, ofte tæt på bebyggelse. De ses op til 2.000 m over havet.
Litteratur brugt til denne beskrivelse

De senest indberettede arter i Naturbasen: