:Hannen af lille natpåfugleøje har et vingefang på 60 mm. Grundfarven er brun og gulbrun med en stor blå øjeplet på hver vinge. Hunnen er noget større med et vingefang på 80 mm, den er lys blågrå, ligeledes med en stor øjeplet på hver vinge. Hannen har store, fjerformede antenner mens hunnen har trådformede antenner.
Larven er, i sit sidste stadie, ca. 60 mm lang. Den starter ud sort og behårede. Efter ca. tre uger, får den gule længdestriber og bånd ud til de behårede prikker. Derfra bliver den gul med sorte bånd og sorte behårede prikker. Med tiden bliver larven mere grønlige, og prikkerne skifter farve fra sort til gul, orange, hvidlig eller lyserød, men den beholder stadig lidt sort omkreds.
:Arten varierer stort set ikke, men der kan være variation i styrken af farve og mønstre.
Forveksling
:Lille natpåfugleøje kan kun forveksles med andre sommerfugle i flugten, når hannen flyver hurtigt forbi om dagen. Her ligner den meget både dagpåfugleøje og nældens takvinge i både flugt og farver, men er selv lidt mere energisk i flugten. Den kan da ligne en anden dagflyvende spinder, brombærspinder (Macrothylacia rubi), der ofte flyver et par uger senere på lignende lokaliteter.
Udbredelse
:Lille natpåfugleøje er almindelig og udbredt over hele landet – på Bornholm regnes den dog som at være relativt sjælden.
Hvornår ses den?
:Arten flyver fra midt i april til midt i juni.
Tidsmæssig fordeling
af Lille Natpåfugleøje baseret på Naturbasens observationer:
:Hannen flyver hovedsagelig om dagen. På solrige eftermiddage (cirka kl. 14-19) sidder den lavt i bevoksningen og venter på fært af en nyklækket hun. Pludselig går den på vingerne og flyver i vild flugt hen over lyngen i lav højde. Man kan sjældent indhente den med net eller kamera, men må i stedet betragte dens flugt nøje for at se, hvor den lander. Hvis man er meget tålmodig, kan man somme tider finde han og hun i parring på græs eller lyng. Eller man kan finde en nyklækket hun, der er kravlet op på et strå og tørrer vingerne.
Hunnen flyver kun om natten, og begge køn kommer sparsomt til lyslokning om natten.
Larven er 6-7 cm lang, når den er fuldvoksen. Den lever på mange forskellige planter, men vel især på lyng og roser. Larverne er nemme at klække og man kan ofte med held bruge æbleblade som foder. Larven skifter farve undervejs i udviklingen. Små larver er sorte, men senere får larven et karakteristisk grønt udseende, med en række hårede vorter rundt om hvert led.. Den er larve fra midt i juni til sidst i august, hvorefter den forpupper sig. Forpupning foregår i en stor brun kokon, der placeres lavt i bevoksningen.
– Familien natpåfugleøjer (Saturniidae), er især udbredt i troperne, og hører til de største sommerfugle i verden. I Danmark findes kun to arter, lille natpåfugleøje (Saturnia pavonia) og sømplet (Aglia tau).
Levested
:Lille natpåfugleøje findes typisk på heder og lokaliteter med spredt lyng. Der kræves dog ikke ret meget lyng, før arten kan trives der. Desuden findes den i våde højmoser.
Imago kan godt finde på at strejfe, og kan derfor træffes ret langt væk fra levestederne.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
