:Glassværmerfamilien har 15 arter i Danmark. De ligner alle bier eller hvepse med deres gennemsigtige vinger og tværstribede kroppe. Glassværmerne flyver kun om dagen, selvom de systematisk er placeret under natsværmere.
Rødbæltet Glassværmer er en mellemstor glassværmer, med et vingefang på ca. 26 mm. Bagkroppen er sort med en rød tværstribe på midten. Forvingerne har en rødlig bestøvning ved vingeroden.
:Der er 3 arter glassværmere med rød tværstribe på bagkroppen. Rødbæltet glassværmer (S. culiciformis) har rød bestøvning ved vingeroden. Rødtippet Glassværmer (S. formicaeformis) har en tydelig rødlig bestøvning yderst på forvingen og hvide skæl på siden af haletotten. Hos den tredje art, Synanthedon myopaeformis, går den røde stribe ikke hele vejen rundt om bagkroppen, men er afbrudt af en hvid stribe på undersiden af bagkroppen.
Udbredelse
:Rødbæltet Glassværmer er meldt fra alle danske distrikter. Hvor den er blevet fundet, har der ofte været mange eksemplarer. Når feromonlokning bliver afprøvet på flere lokaliteter, vil arten måske vise sig at være ret udbredt og almindelig.
Hvornår ses den?
:Rødbæltet Glassværmer er en af vore tidligste glassværmere. Den flyver fra midten af maj indtil midten af juli. Den kan trække til blomster, f.eks. Mosebølle, men kan også findes siddende på blade og birkestubbe, nær det sted hvor den er klækket.
Hannen kan lokkes med feromonproppen ’CUL’. Den voksne sommerfugl kan træffes flyvende hele eftermiddagen, men kommer helst til feromon i perioden kl. 14-17.
Tidsmæssig fordeling
af Rødbæltet Glassværmer baseret på Naturbasens observationer:
:Larven er 2-årig og lever i birk og el – helst i stubbe. De første år efter fældning af birke er de bedste til at søge efter larver og pupper. Larven lever mellem barken og veddet, og om foråret kan man se frisk larvesmuld stikke op af stubben, hvor der er en aktiv larve. Man kan forsigtigt stemme larve eller puppe ud af stubben og tage dem med hjem til klækning sammen med lidt træspåner og savsmuld.
Levested
:Arten foretrækker solrige steder med godt læ. Den findes ofte på fugtige steder såsom i vore højmoser og birkemoser, og da den ofte lever selskabeligt i nyligt fældede birkestubbe kan man under gunstige forhold finde mange eksemplarer.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
