:Vingefang 21-26 mm. Arten er ret konstant. Forvingerne er blege, cremefarvede til okkergule. Bagvingerne er lysgrå til hvidlige på undersiden. Kroppen er hvidlig. Tegningerne kan være lidt svagere eller kraftigere. På nogle eksemplarer forsvinder linjerne mod randen. Den mørke skygge i bagvingehjørnet kan forsvinde, eller være kraftigere og brede sig over en større del af vingen.
:Den blege farve, ydre mellemlinjes forløb og det ovale nyremærke, gør arten let kendelig fra E. crocealis. Mere lighed har U. elutalis, men denne kendes på at ydre mellemlinje ikke svinger nær så kraftigt ind mod vingeroden, på ringmærket, der nærmest er cirkelrundt og ikke ovalt og nedliggende som hos lutealis, og endelig på en mørk skygge i hele bagvingens udstrækning. Også U. nebulalis og U. decrepitalis har en lighed med lutealis, men de er begge større og mangler det kraftige sving på ydre mellemlinje og er begge mørkere på såvel for- som bagvinger.
Udbredelse
:Arten er meget almindelig over hele Landet.
Hvornår ses den?
:Flyvetiden er start juli til slut august. Flest individer forekommer i juli.
Tidsmæssig fordeling
af Enghalvmøl baseret på Naturbasens observationer:
:Larven lever i maj-juli og overvintrer på mange forskellige lave planter som Tidsel (Carduus, Cirsium). Den spinder et par blade sammen til et løst rør og sidder i røret i dagtimerne. Den er mest aktiv om natten.
Forpupningen sker i en hård kokon mellem to blade.
Det voksne dyr jages let op om dagen, og om aftenen ses den ofte i antal på røde og violette blomster. Arten kommer til lys og sukker.
Levested
:Arten holder mest til på fugtige steder, i moser og på enge, men kan også findes på marker, langs veje, rundt omkring huse.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
