Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Lil Bajer Sørensen
    Foto: Lil Bajer Sørensen
  • Fotograf: Lil Bajer Sørensen
    Foto: Lil Bajer Sørensen
  • Fotograf: Lil Bajer Sørensen
    Foto: Lil Bajer Sørensen

Kendetegn

: De voksne individer (imago) har et hvidt hoved med slanke hvide antenner og hvide ben. De har et vingefang på 19-23 mm. Forvingerne er hvide med tre til fire rækker af sorte prikker på langs. Bagvingerne er grå, med en lysegrå eller hvid kant. Der er ingen tydelig forskel på hanner og hunner. Larverne kan blive op til 18-23 mm lange. Larverne er typisk lysegule med to parallelle rækker af tydelige sorte prikker. Hoved og ben er sorte. Larverne er kendetegnet ved at danne store fællesspind i træer og kan forårsage komplet afløvning. Dette er karakteristisk for alle spindemøllarver (Yponomeutidae). Benvedspindemøllarver er kendetegnet ved at danne spind på benved (Euonymus europaeus), hvor de findes i stort antal. De store spind er meget karakteristisk, og får træerne til at fremstå spøgelsesagtige.
Benvedspindemøl
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Elsa Voldbjerg Sørensen

Variation

: Larverne kan variere betydeligt i farve. De kan være lysegule, grønne, grå-gullige eller sort-grå.

Forveksling

: Benvedspindemøl kan forveksles med andre arter i familien spindemøl. Det er svært at se forskel på voksne spindemøl, da de har en meget ens morfologi med overlappende træk. Det eneste der adskiller benvedsspindemøl fra andre spindemøl, er at deres forvinger samt hårene langs vingekanten (cilia) altid er helt hvide, hvor de hos andre arter også kan være grålige. Den bedste måde at skelne benvedspindemøl fra andre spindemøl er ved at kigge på foderplanten hvor larverne findes. Benvedspindemøllarver findes på benved. Benvedspindemøl kan især forveksles med sortspidset benvedspindemøl (Yponomeuta plumbella), da de har fælles foderplante. Sortspidset benvedspindemøls larver er kendetegnet ved at være hvide med gul for- og bagende, og ved at de findes i få individer i hver population. Imago af sortspidset benvedspindemøl er desuden kendetegnet ved en tydelig større sort plet midt på forvingen, samt en sort markering på vingespidsen som ikke findes hos benvedspindemøl.

Udbredelse

: Benvedspindemøl kan findes alle steder i Danmark.
Benvedspindemøl - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Benvedspindemøllarver kan findes fra starten af maj, hvor de begynder at danne deres karakteristiske spind, og indtil slutningen af juni. Imago af benvedspindemøl kan typisk ses fra starten af juli til slutningen af august.

Tidsmæssig fordeling

af Benvedspindemøl baseret på Naturbasens observationer:
Benvedspindemøl - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Benvedspindemøl - månedlig fordeling

Biologi

: Benvedspindemøl er monofag (spiser udelukkende én planteart) på almindelig benved. De har én årlig generation. Hunnerne lægger typisk æg i midt til sen juli på benved. Æggene klækkes efter få uger i tidlig til midt august. Larverne overvintrer på værtsplanten under et beskyttende skjold, som består af de klækkede æg. De overvintrer indtil sen april til tidlig maj, hvor de begynder at æde bladende på værtsplanten og danne deres spind. Spindet bliver større i takt med at larverne vokser. Forpupning sker i midt til sen juni. De forbliver i en puppe i omkring to uger, og de voksne benvedspindemøl kommer frem i starten af juli. Parring tænkes at ske umiddelbart efter. Benvedspindemøl kan afløve hele benved, uden at planten tager varig skade, men det vil nedsætte væksthastigheden. Fjender inkluderer fugle og flagermus. Benvedspindemøl-larver kan i visse tilfælde undgå at blive spist af fugle ved at reklamere med at de er usmagelige gennem deres farverige udseende. Benvedspindemøl har udviklet en sofistikeret akustisk beskyttelse mod flagermus, til trods for at de er døve. Når de flyver producerer benvedspindemøl endeløse ultrasoniske kliks som gør at de ikke kan opfattes af flagermusenes ekkolokalisering.

Levested

: Er tilknyttet almindelig benved, som vokser naturligt i skovbryn og hegn og i lysåbne skove af eg og ask. Benved er en populær prydbusk, og benvedspindemøl kan derfor også findes i mange haver og parker.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Hoebeke E. R. (1987) Yponomeuta cagnagella (Lepidoptera: Yponomeutidae): A Palearctic Ermine Moth in the United States, With Notes on Its Recognition, Seasonal History, and Habits. Annals of the Entomological society of America. 80(4):462-467.

Menken, S. B. J., Herrebout, W. M., & Wiebes, J. T. (1992) Small ermine moths (Yponomeuta): their host relations and evolution. Annual Review of Entomology. 37:41-66.

O’Reilly, L. M., Agassiz, D. J., Neil, T. R., & Holderied, M. W. (2019) Deaf moths employ acoustic Müllerian mimicry against bats using wingbeat-powered tymbals. Scientific reports. 9:1444.

Online kilde 1: britishlepidoptera.weebly.com/yponomeuta. Set 02/08 2022.

Online kilde 2: mst.dk.... Set 02/08 2022.

Sørensen, K. B. (2021) 600 skønne danske sommerfuglelarver. Selvudgivelse.

De senest indberettede arter i Naturbasen: