:Vingefanget er på 40-46 mm. Forvingespidsen er næsten trekantet sort, og den sorte plet/pletter midt på forvingen er ofte firkantede, men kan også være cirkulære, med en meget diffus baggrund/omkreds. På bagvingen gemmer der sig en sort, plet yderst på vingekanten, som kun ses hvis vingerne spredes ud, eller fra undersiden, hvor den ligner en mørk trekant. På bagvingen er der nogle gange en meget svag, grålig plet.
** Hurtig artsbestemmelse **
Mørk forvingespids som går lige langt ned ad bagkanten som ad forkanten (og 'ofte' ser den trekantet ud – 'ikke kileformet'), og en meget diffus plet/pletter, enten runde eller firkantede med mørk omkreds. Nogle gange en meget svag, grålig plet på bagvingerne.
Oversiden: www.pyrgus.de...mannii_10im2009.jpg.
Overside med den svage plet på bagvingerne: s2.lepiforum.org...163543_1.jpg.
Undersiden: upload.wikimedia.org...Artogeia_mannii_M_1.jpg.
:Forvingespidsen kan være mere eller mindre mørke og trekantet i form, og pletterne på oversiden er firkantede eller diffust runde.
Forveksling
:Kan forveksles med lille, stor og grønåret kålsommerfugl.
Lille kålsommerfugl kan nemt være en forveksling, men denne har kileformede, mørke-blygrå forvingespidser, samt runde pletter, modsat sydlig kålsommerfugls firkantede.
Stor kålsommerfugl er en forvekslingsmulighed, men denne er betydeligt større og har boomerang-formede, mørke forvingespidser, mod sydlig kålsommerfugls trekantede, mørke forvingespidser, samt at de sorte plet på forvingen er firkantet, modsat stor kålsommerfugls runde plet/pletter.
Grønåret kålsommerfugl er også en forvekslingsmulighed, men denne har typisk militærgrøn bestøvning omkring de 'altid tydelige' årer på undersiden – nogle gange kan det også ses på oversiden – samt mørke forvingespidser, som kører ned i ribber langs vingekanten. I første generation, fra marts til maj, har hannerne af grønåret kålsommerfugl, som de eneste kålsommerfugle i landet, ingen pletter på vingerne. Grønåret kålsommerfugls sorte plet/pletter på forvingen er runde, modsat sydlig kålsommerfugls firkantede plet.
Udbredelse
:Udbredt i store dele af Syd-, Vest- og Centraleuropa.
I Danmark er den under udbredelse, med første fund gjort i 2026, hvor der dette år blev fundet 2 bestande.
Hvornår ses den?
:Imago flyver fra først i april til først i oktober, i flere generationer.
Tidsmæssig fordeling
af Sydlig Kålsommerfugl baseret på Naturbasens observationer:
:Larven lever på forskellige arter af sløjfeblomster, især almindelig sløjfeblomst (snepude), som findes i mange haver.
Levested
:Sydlig kålsommerfugl kan optræde på langt de fleste forskellige slags levesteder. Da den tilmed også flyver en del omkring, behøver foderplanterne ikke engang være tilstede på lokaliteten.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
