:Penselspinderen er en sommerfugl der udviser seksuel dimorphisme, hvor hanner og hunner ser meget forskellige ud. Hannerne er flyvende individer med et vingespand (målt med begge vinger udfoldet) på ca. 3,5 cm. Vingernes farve befinder sig typisk indenfor den brune, røde og orange skala. De er meget ensfarvet, men ved den nederste kant på forvingerne findes der en klar lys plet, typisk i enten hvid eller gullig nuance. Hunnerne er nogle tykke individer med meget små vinger på ca. 1 cm. De er grålige med stor abdomen (bagkrop).
DEN UNGE LARVE ... er normalt ret sortagtig, men kan også være orangegul. Den har allerede tidligt de røde rygvorter bagtil (som et godt kendetegn) samt den sorte kost bagud. Desuden en række røde Pinacula lateralt. Disse farvede vorter bevarer dyret, men hudfarven skifter med alderen til blå, lilla og evt okkergullig.
De 4 lodrette pensler på ryggen kan variere noget i farve, fra råhvid til gul, som det mest almindelige, men også orangebrun. Hovedet er blank sort med lyse munddele. Antennerne fortil samt haledusken er Fjerlignende. Kraftig, lys behåring ud til siderne, inkl lyst pandehår. L3-larven (ca 12-15 mm) har et orange, nøgent felt foran og bag de (stadigt) sorte og lyse pensler, dvs. på segment 1-3 samt 8.
Den kan blive op til 4 cm, efter sigende er Han-larverne noget mindre. Det samme gælder puppen.
:Hannen kan nemt forveksles med lyng penselspinder, men adskilles ved at have en tydeligere og lysere hvid plet ved forvingernes hjørnekant6. Hunnen er næsten uadskillelig fra både lyng penselspinder og broget penselspinder. Larven har orange og røde farver, hvorved den adskilles fra Lyng penselspinder der har flere af de gullige nuancer.
Udbredelse
:Arten er hjemmehørende i Europa, men er spredt over det meste af den nordlige halvkugle. Den findes i hele landet, men især på øerne.
Hvornår ses den?
:Larver ses oftest fra medio maj til aug, men også senere (sept- primo okt). Hanner ses flyve rundt i august-oktober. Hunner er svære at få øje på da de er små, grå og immobile, men de er i vegetationen i august-oktober.
Tidsmæssig fordeling
af Lille Penselspinder baseret på Naturbasens observationer:
:Det er kun hannerne i denne slægt, der kan flyve. Hunnerne er næsten helt vingeløse og opholder sig omkring puppen, efter de er klækket. Hannerne finder hunnerne om efteråret ved hjælp af lugt, hvor hunnerne udskiller stærke feromoner, som hannerne opfanger via hårene på deres antenner. Det er bevist at sex feromoner fra andre arter af natsværmere også kan tiltrække hanner af O. antiqua, hvorved hannens søgning kan slå fejl. Søgningen efter hunnerne foregår for det meste om dagen, men de er også observeret flyve om natten. Efter parring lægger hunnerne æg omkring den efterladte puppe, hvorefter æggene først klækker til foråret. Larverne findes hen over hele sommeren på mange træer og buske bl.a. bøg, eg, tjørn, rose og pil.
Puppestørrelsen følger kønsforskellen på larvernen: Hunnerne er størst og Hunpuppen er desuden mere sortnistret med indflettede hår end Hannens, som er mere ensfarvet gulgrå.
Efter puppestadiet har de voksne individer ingen munddele, hvilket kan indikere en meget kort levetid der kun handler om at reproducere sig. Det er derfor vigtigt at individer får masser at spise i larvestadiet, i sær hvis den udvikler sig til en hun, da der er en direkte sammenhæng mellem hunnernes størrelse og øget fertilitet (antallet af levedygtigt afkom).
Levested
:Individer ses tit langs heder, i haver og skovbryn.
G. G. Grant & D. Frech. 1980. Disruption of pheromone communication of the rusty tussock moth, orgyia antiqua (lepidoptera: lymantriidae), with (z)-6-heneicosen-11-one. The Canadian Entomologist, 112:2, 221-222
T. Tammaru, T. Esperk & I. Castellanos. 2002. No evidence for costs of being large in females of Orgyia spp. (Lepidoptera, Lymantriidae): larger is always better. Oecologia, 133:3, 430438
T. F. Lau & V. B. Meyer-Rochow. 2007. The compound eye of Orgyia antiqua (Lepidoptera: Lymantriidae): Sexual dimorphism and light/dark adaptational changes. European Journal of Entomology, 104, 247-258
R. Bygebjerg m.fl. 2007. Insekter i farver. Politikkens forlag, 9. udgave, side 177
M. Top-Jensen & M. Fibiger. 2009. Danmarks Sommerfugle. Bugbook Publishing, 1. udgave, side 370
L. Olsen, J. Sunesen & B. V. Pedersen. 2009. Små dyr i skoven. Gyldendals forlag, 4. udgave, side 34
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
