Lille Penselspinder

Se alle 

 Billede

  • Fotograf: Bent Christiansen
    Foto: Bent Christiansen

Kendetegn

: Penselspinderen er en sommerfugl der udviser seksuel dimorphisme, hvor hanner og hunner ser meget forskellige ud. Hannerne er flyvende individer med et vingespand (målt med begge vinger udfoldet) på ca. 3,5 cm. Vingernes farve befinder sig typisk indenfor den brune, røde og orange skala. De er meget ensfarvet, men ved den nederste kant på forvingerne findes der en klar lys plet, typisk i enten hvid eller gullig nuance. Hunnerne er nogle tykke individer med meget små vinger på ca. 1 cm. De er grålige med stor abdomen (bagkrop).

DEN UNGE LARVE ... er normalt ret sortagtig, men kan også være orangegul. Den har allerede tidligt de røde rygvorter bagtil (som et godt kendetegn) samt den sorte kost bagud. Desuden en række røde Pinacula lateralt. Disse farvede vorter bevarer dyret, men hudfarven skifter med alderen til blå, lilla og evt okkergullig.

De 4 lodrette pensler på ryggen kan variere noget i farve, fra råhvid til gul, som det mest almindelige, men også orangebrun. Hovedet er blank sort med lyse munddele. Antennerne fortil samt haledusken er Fjerlignende. Kraftig, lys behåring ud til siderne, inkl lyst pandehår. L3-larven (ca 12-15 mm) har et orange, nøgent felt foran og bag de (stadigt) sorte og lyse pensler, dvs. på segment 1-3 samt 8.

Den kan blive op til 4 cm, efter sigende er Han-larverne noget mindre. Det samme gælder puppen.

Lille Penselspinder
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Linda Kjær-Thomsen

Forveksling

: Hannen kan nemt forveksles med lyng penselspinder, men adskilles ved at have en tydeligere og lysere hvid plet ved forvingernes hjørnekant6. Hunnen er næsten uadskillelig fra både lyng penselspinder og broget penselspinder. Larven har orange og røde farver, hvorved den adskilles fra Lyng penselspinder der har flere af de gullige nuancer.

Udbredelse

: Arten er hjemmehørende i Europa, men er spredt over det meste af den nordlige halvkugle. Den findes i hele landet, men især på øerne.
Lille Penselspinder - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Larver ses oftest fra medio maj til aug, men også senere (sept- primo okt). Hanner ses flyve rundt i august-oktober. Hunner er svære at få øje på da de er små, grå og immobile, men de er i vegetationen i august-oktober.

Tidsmæssig fordeling

af Lille Penselspinder baseret på Naturbasens observationer:
Lille Penselspinder - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Lille Penselspinder - månedlig fordeling

Biologi

: Det er kun hannerne i denne slægt, der kan flyve. Hunnerne er næsten helt vingeløse og opholder sig omkring puppen, efter de er klækket. Hannerne finder hunnerne om efteråret ved hjælp af lugt, hvor hunnerne udskiller stærke feromoner, som hannerne opfanger via hårene på deres antenner. Det er bevist at sex feromoner fra andre arter af natsværmere også kan tiltrække hanner af O. antiqua, hvorved hannens søgning kan slå fejl. Søgningen efter hunnerne foregår for det meste om dagen, men de er også observeret flyve om natten. Efter parring lægger hunnerne æg omkring den efterladte puppe, hvorefter æggene først klækker til foråret. Larverne findes hen over hele sommeren på mange træer og buske bl.a. bøg, eg, tjørn, rose og pil.

Puppestørrelsen følger kønsforskellen på larvernen: Hunnerne er størst og Hunpuppen er desuden mere sortnistret med indflettede hår end Hannens, som er mere ensfarvet gulgrå.

Efter puppestadiet har de voksne individer ingen munddele, hvilket kan indikere en meget kort levetid der kun handler om at reproducere sig. Det er derfor vigtigt at individer får masser at spise i larvestadiet, i sær hvis den udvikler sig til en hun, da der er en direkte sammenhæng mellem hunnernes størrelse og øget fertilitet (antallet af levedygtigt afkom).

Levested

: Individer ses tit langs heder, i haver og skovbryn.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
G. G. Grant & D. Frech. 1980. Disruption of pheromone communication of the rusty tussock moth, orgyia antiqua (lepidoptera: lymantriidae), with (z)-6-heneicosen-11-one. The Canadian Entomologist, 112:2, 221-222

T. Tammaru, T. Esperk & I. Castellanos. 2002. No evidence for costs of being large in females of Orgyia spp. (Lepidoptera, Lymantriidae): larger is always better. Oecologia, 133:3, 430438

T. F. Lau & V. B. Meyer-Rochow. 2007. The compound eye of Orgyia antiqua (Lepidoptera: Lymantriidae): Sexual dimorphism and light/dark adaptational changes. European Journal of Entomology, 104, 247-258

R. Bygebjerg m.fl. 2007. Insekter i farver. Politikkens forlag, 9. udgave, side 177

M. Top-Jensen & M. Fibiger. 2009. Danmarks Sommerfugle. Bugbook Publishing, 1. udgave, side 370

L. Olsen, J. Sunesen & B. V. Pedersen. 2009. Små dyr i skoven. Gyldendals forlag, 4. udgave, side 34

De senest indberettede arter i Naturbasen: