:Vingefang: 23-28 mm. Oversiden er chokoladebrun med orange sømpletter og ofte med en bred mørk søm på forvingerne – nogle gange også på bagvingerne. Ofte har den også et grønligt skær. Undersiden er typisk blåfugletegnet – på nær at der er en forskudt plet i pletbuen på bagvingen, som danner et kolon med den inderste plet, tættest på forvingen – med orange sømpletter. Kroppen har tit lidt blålige hår, men vingerne er aldrig blå, selvom den godt kan virke blålig i flugt.
:Arten varierer ikke meget. Kun udbredelsen af de orange sømpletter på forvingerne varierer en del, fra næsten ikke eksisterende til mange store pletter på både for- og bagvingerne.
Forveksling
:Arten kan forveksles med flere af de danske blåfuglearter, men især de brune hunner af almindelig blåfugl kan drille meget. Undersiden ser næsten magen ud til almindelig blåfugls, på nær at den 'ofte' har en plet under midtpletten på forvingen, og at de ikke har en forskudt plet i pletbuen på bagvingen, modsat rødplettet blåfugl.
Mest af alt ligner den sortbrun blåfugl, som kunne findes på enkelte lokaliteter langs kysten fra Tannisbugten til Tornby Strand. Fra denne kan den kendes på, at sortbrun blåfugl som regel er større, de orange sømpletter på oversiden er mere falmede, den har mere udviskede undersidetegninger, hvor de sorte pletter mange gange mangler, imens den hvide omkreds forbliver, og sømpletterne er omgivet af mere hvid end hos rødplettet blåfugl. På forvingeoversiden mangler sortbrun blåfugl 'ofte' orange sømpletter, hvilket er det stik modsatte i rødplettet blåfugls tilfælde, hvor den sjældent mangler orange sømpletter på forvingeoversiden.
Argusblåfugle hunner ligner meget rødplettet blåfugl, især da de også har det grønlige skær. Undersiden har dog sammensmeltede sømpletter, modsat rødplettet blåfugls skarpt afgrænsede orange sømpletter, og de har ikke den enkelte forskudte plet i pletbuen, som danner et kolon med den inderste plet, tættest på forvingen.
Isblåfugle hunner er meget lig argusblåfugle hunnerne, dog er de chokoladebrune-mælkechokoladebrune, og har ikke sammensmeltede orange sømpletter, men fint afgrænsede og falmende orange sømpletter.
Udbredelse
:Udbredt, men meget lokal i Østjylland, på Fyn, Bornholm, Samsø og i den nordlige del af Sjælland. Herudover enkelte mindre områder i Nordjylland og på Møn.
Mangler på Læsø, Anholt, Rømø, i Vestsønderjylland og store områder af Vestjylland. Er i kraftig tilbagegang.
Hvornår ses den?
:Midt i maj til midt i september i to generationer.
Tidsmæssig fordeling
af Rødplettet Blåfugl baseret på Naturbasens observationer:
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
