:Vingefang: 47-66 mm. Kroppen er meget kraftig. Hannen er brun, hunnen er grålig. Hannen har to hvide streger på forvingerne. Det samme gælder for hunnen, men her grænser den inderste hvide streg op til et stort, gråt område ved vingeroden. Vingeribberne er tydelige på begge vingepar. Som med de andre medlemmer af de egentlige spindere (Lasiocampidae), er følehornene hos hannen brede og fjerlignende, og hos hunnen smalle og hårlignende.
Den fuldvoksne larve bliver op til 80 mm lang. I sit unge stadie, er den sorte og behårede med orange bånd. Med tiden får den grå sider og en rødbrun ryg, og mister sine orange bånd.
:Kan forveksles med egespinder, men denne har som larve hvide v-formet/pile-formet pletter langs siderne, og adult har en hvid plet på vingen og et enkelt bånd.
Udbredelse
:Udbredt og almindelig overalt i Danmark.
Hvornår ses den?
:Imago flyver fra maj-juli. Larven kan findes fra juli til april.
Tidsmæssig fordeling
af Brombærspinder baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Arten kommer ivrigt til lyslokning. Munddelene på imago er stærkt reducerede og ubrugelige. Energien til "voksenlivet" opspares derfor ved ekstra fødeindtagelse i larvetiden. Om dagen afpatruljer hannerne lynhurtigt terrænet efter uparrede hunner, som sidder i lav vegetation og udleder feromonstoffer. Opfanger en han et feromonduftspor i luften, følger den det, til hunnen bliver fundet.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.