Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Ole Martin
    Foto: Ole Martin
  • Fotograf: Ole Martin
    Foto: Ole Martin
  • Fotograf: Kjeld Brem
    Foto: Kjeld Brem

Kendetegn

: Vingefang: 72-80 mm, ret konstant i størrelse. Forvingerne er mørkegrå med tre sorte, aflange, tætsiddende pletter. Nakken er grå med mørke behåring på siderne, som efterfulgt er afgrænset af lys behåring. Bagvingerne helt grå. Bagkroppen er stribet.

Larven er i sit sidste stadie 75-80 mm lang. I det første larvestadie er den lille og grøn med gullighvide længdestriber og et ensfarvet horn – det passer med, at den skal camouflere sig på langs af fyrrenålene. Senere når den bliver for stor til det, bliver den brun med sorte og lysegule striber og ligner nu en fyrregren.

Fyrresværmer
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Kjeld Brem

Variation

: Arten kan være mere eller mindre mørk.

Forveksling

: Fyrresværmeren er mindre og spinklere end ligustersværmeren og snerlesværmeren, og kendes fra disse på de ensfarvede mørke bagvinger og 3 sorte streger.

Udbredelse

: Under udbredelse vest og nordpå i Danmark. Første jyske fund var i 1911 (Hoffmeyer). Nu udbredt over hele landet med tyngdepunkt i Nordsjællands fyrreplantager.
Fyrresværmer - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Flyvetiden er lang, fra maj til september. Larven lever fra juli til hen på efteråret.

Tidsmæssig fordeling

af Fyrresværmer baseret på Naturbasens observationer:
Fænologi for Fyrresværmer: flest observationer i uge 30, 90 % fra maj til september

Biologi

: Arten er i Danmark knyttet til skovfyr, selvom den kan bruge andre fyrrearter. Larven lever i toppen af fyrretræer. Sommerfuglen sidder om dagen på træstammer og telefonpæle.

Puppen overvintrer.

Levested

: Skove med fyr.
Litteratur brugt til denne beskrivelse

De senest indberettede arter i Naturbasen: