:Vingefang: 72-80 mm, ret konstant i størrelse. Forvingerne er mørkegrå med tre sorte, aflange, tætsiddende pletter. Nakken er grå med mørke behåring på siderne, som efterfulgt er afgrænset af lys behåring. Bagvingerne helt grå. Bagkroppen er stribet.
Larven er i sit sidste stadie 75-80 mm lang. I det første larvestadie er den lille og grøn med gullighvide længdestriber og et ensfarvet horn – det passer med, at den skal camouflere sig på langs af fyrrenålene. Senere når den bliver for stor til det, bliver den brun med sorte og lysegule striber og ligner nu en fyrregren.
:Fyrresværmeren er mindre og spinklere end ligustersværmeren og snerlesværmeren, og kendes fra disse på de ensfarvede mørke bagvinger og 3 sorte streger.
Udbredelse
:Under udbredelse vest og nordpå i Danmark. Første jyske fund var i 1911 (Hoffmeyer). Nu udbredt over hele landet med tyngdepunkt i Nordsjællands fyrreplantager.
Hvornår ses den?
:Flyvetiden er lang, fra maj til september. Larven lever fra juli til hen på efteråret.
Tidsmæssig fordeling
af Fyrresværmer baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Arten er i Danmark knyttet til skovfyr, selvom den kan bruge andre fyrrearter. Larven lever i toppen af fyrretræer. Sommerfuglen sidder om dagen på træstammer og telefonpæle.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.