Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Frank Overgaard Nielsen
    Foto: Frank Overgaard Nielsen
  • Fotograf: thomas  larsen
    Foto: thomas larsen
  • Fotograf: thomas  larsen
    Foto: thomas larsen

Kendetegn

: Vingefang: 36-60 mm. Bagvingerne er gule og har helt ude i yderkanten et sort bånd. De takkede forvinger er grønne og har et mørkt bånd på midten. Både for- og bagkroppen er grønne.

Den fuldvoksne larve er 60-70 mm lang og har enten hvide, grå eller grønlige sider, og har modsat de fleste andre aftensværmerlarver ikke et horn i bagenden, men en lille gul/orange knap, som er sort i midten – ligner et øje. Ryggen er oversået med små mørke pletter. Spiraklerne er hvide med orange pletter.

Den yngre larve er grøn med lyse en lys dorsallinje på hver side, og for enden et horn – som forsvinder i takt med den skifter hud.

Natlyssværmer
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: thomas larsen

Variation

: Hos imago er forvingernes grundfarve i nogle tilfælde grå og/eller brun i stedet for grøn. Bagvingerne kan også enten være hvidlige eller lyst orange.

Larven varierer ikke synderligt, dog kan ryggen være mørk, i stedet for at kroppen er ensformigt hvid, grå eller grønlig. Der vil dog altid være en masse små (i dette tilfælde lyse) pletter på ryggen.

Forveksling

: Natlyssværmeren kan ikke forveksles med nogen anden dansk art.

Udbredelse

: Pga. klimaforandringer, er natlyssværmer blevet mere udbredt rundt i hele Europa. Dens udbredelse strækker sig fra det nordlige Marokko, det meste af Europe (på nær Storbritannien, Irland, Norge, Sverige, Finland og Estland), og dens udbredelse derfra går lidt igennem Rusland, det nordlige Kasakhstan, og så igennem et lille bælte fra det vestligste Kina, det nord- og Nordøstmellemøsten, og så fra Tyrkiet og igennem landende nord for til Rusland.

I Danmark fandtes natlyssværmeren kun tidligere på de gamle jernbanestrækninger i Rødbyhavn, og langs Falsters østkyst. I de senere år har den bredt sig meget i Danmark (pga. klimaforandringer). Den er lige så stille ved at blive mere og mere almindelig, og kan allerede nu findes over det meste af Sydøstdanmark samt Fyn.

Natlyssværmer - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Imago flyver fra starten af maj til sidst i juni. Larven kan findes fra starten af juni til midten af august.

Tidsmæssig fordeling

af Natlyssværmer baseret på Naturbasens observationer:
Natlyssværmer - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Natlyssværmer - månedlig fordeling

Biologi

: Arten flyver to gange om dagen, nemlig ved daggry og skumring. Den er dog også blevet set flere gange i fuldt dagslys.

Larven lever på natlys, gederams og dueurt.

Arten er fredet i EU (dvs. at arten bl.a. ikke må indsamles eller fanges med net).

Levested

: Natlyssværmeren lever på varme steder med en rig blomsterflora – helst på skråninger, enge eller overdrev.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Michael Fibiger & Morten Top-Jensen: Danmarks Sommerfugle, 2009.

De senest indberettede arter i Naturbasen: