Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Martin Bjerg
    Foto: Martin Bjerg
  • Fotograf: Kevin Kuhlmann Clausen
    Foto: Kevin Kuhlmann Clausen
  • Fotograf: Chalotte  Vognsen
    Foto: Chalotte Vognsen

Atlas

: Guldhale overvåges i Atlasprojektet Danmarks Dagsommerfugle

Kendetegn

: Vingefang 33-41 mm. Let kendelig på undersidens gyldengule farver og markante, sort/hvide linjer. Hunnens grundfarve på undersiden er mere dyborange end hannens.

Set fra oversiden kendes hunnen nemt på det fremtrædende orange bånd på forvingen. Hannen kan set fra oversiden ligne Satyrium-arterne (egesommerfugl, det hvide w og slåensommerfugl) noget, men disse holder altid vingerne sammenklappede i hvile så man ikke ser oversiden.

Ved bagvingehalen ses små orange pletter hos begge køn.

Guldhale
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Ken Jensen

Forveksling

: Satyrium-arterne, men den er let genkendelig, på sin orange underside, med to hvide streger.

Udbredelse

: Kan stedvist og i visse år optræde i stort tal, men er som regel fåtallig og svær at få at se. Temmelig vidt udbredt i Østjylland og på Øerne, hvor den især har mange gode og talstærke bestande langs Roskilde Fjord fra Frederiksværk til Frederikssund. I tilbagegang i landbrugsområder (pga. pesticider) og forsvandt tilsyneladende fra Sydsjælland i løbet af 50'erne. På Lolland-Falster-Møn er den sjælden, og kendes kun fra få lollandske og mønske lokaliteter.
Guldhale - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Flyvetiden er fra slut juli-september. Æggene kan findes fra slut efterår til foråret.

Tidsmæssig fordeling

af Guldhale baseret på Naturbasens observationer:
Guldhale - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Guldhale - månedlig fordeling

Biologi

: Hannerne ses sjældent, da de tilbringer tiden i toppen af trækronerne, hvor de suger honningdug fra bladlus. De smukke hunner flyver længere ned, dels for at lægge æg, og også for at suge næring fra blomster (er specielt glad for hjortetrøst, gyldenris og agertidsler) eller overmoden gærende frugt. Den Overvintrer som æg på grene af foderplanten slåen (Prunus spinosus), mirabel (P. ceracifera) og undertiden blomme (P. domestica), fuglekirsebær (P. avium) eller andre Prunus-arter. Larven udvikler sig først inden i ægget om foråret.

Levested

: Den lever hovedsageligt ved overdrev, lysåbne kratskove og skovbryn, med store bevoksninger af slåen eller mirabel – parker er også hyppige levesteder. Den kan også finde på at flyve lidt væk fra træerne, og optræder i ny og næ tilfældigt i haver.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Michael Stoltze: Danske dagsommerfugle. Gyldendal 1996

De senest indberettede arter i Naturbasen: