Se alle 

 Billede

  • Fotograf: Jørgen Bjerring
    Foto: Jørgen Bjerring

Atlas

: Guldhale overvåges i Atlasprojektet Danmarks Dagsommerfugle 2.0

Kendetegn

: Vingefang 33-41 mm. Let kendelig på undersidens gyldengule farver og markante, sort/hvide linjer. Hunnens grundfarve på undersiden er mere dyborange end hannens.

Set fra oversiden kendes hunnen nemt på det fremtrædende orange bånd på forvingen. Hannen kan set fra oversiden ligne Satyrium-arterne (Egesommerfugl, Det hvide W og Slåensommerfugl) noget, men disse holder altid vingerne sammenklappede i hvile så man ikke ser oversiden.

Ved bagvingehalen ses små orange pletter hos begge køn.

Guldhale
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Kim Duus

Forveksling

: Satyrium-arterne, se ovenfor.

Udbredelse

: Kan stedvist og i visse år optræde i stort tal, men er som regel fåtallig og svær at få at se. Temmelig vidt udbredt i Østjylland og på Øerne, hvor den især har mange gode og talstærke bestande langs Roskilde Fjord fra Frederiksværk til Frederikssund. I tilbagegang i landbrugsområder (måske pga. pesticider) og forsvandt tilsyneladende fra Sydsjælland i løbet af 1950erne. På Lolland-Falster-Møn er den sjælden, og kendes kun fra få lollandske og mønske lokaliteter.
Guldhale - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Fra først i august til midt i september og undertiden endnu senere. Flyvetiden begynder senere end hos nogen anden dansk dagsommerfugl. Hannerne ses sjældent, da de tilbringer tiden i toppen af trækronerne, hvor de suger honningdug fra bladlus. De smukke hunner flyver længere nede dels for at lægge æg, dels for at suge næring fra blomster (er specielt glad for hjortetrøst og gyldenris) eller overmoden, gærende frugt.

Tidsmæssig fordeling

af Guldhale baseret på Naturbasens observationer:
Guldhale - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Guldhale - månedlig fordeling

Biologi

: Overvintrer som æg på grene af foderplanten slåen (Prunus spinosus), mirabel (P. ceracifera) og undertiden blomme (P. domestica), fuglekirsebær (P. avium) eller andre Prunus-arter. Larven udvikler sig først inden i ægget om foråret.

Levested

: Flyver generelt ikke meget. En art, man normalt kun finder ved aktiv søgen og da i forbindelse med overdrev og lysåbne kratskove og skovbryn med store bevoksninger af slåen eller mirabel. Som Michael Stoltze så rammende udtrykker det i Danske dagsommerfugle, Gyldendal 1996: At se guldhaler i sensommeren hører altid til en af sommerfuglesæsonens absolutte højdepunkter. Den flammende gyldne underside med de effektfulde linier i sort og hvidt virker sært fortryllende, når sommerfuglen pludselig sidder på en blomst eller en overmoden frugt lige for næsen af én. Desværre har de færreste nogen sinde oplevet den gyldne sommerfugl i virkeligheden, for den er lunefuld i sin optræden og svær at opspore.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Michael Stoltze: Danske dagsommerfugle. Gyldendal 1996

De senest indberettede arter i Naturbasen: