:Denne fine lavspinder har en grundfarve, der ned over forvingen kan variere fra rødlige til orange og gullige nuancer. På forvingen ses et zig-zag lyn samt prikker langs de røde nuancer.
:Den fine farve og de karakteristiske mønstre gør, at arten ikke kan forveksles med andre natsommerfugle.
Udbredelse
:Rosenbjørn er udbredt og almindelig i det meste af Danmark, herunder optræder den især i det østlige Danmark, da den aldrig blevet fundet i Vest- og Nordvestjylland.
Hvornår ses den?
:Rosenbjørn flyver fra juni til august i skovrige egne. Den kan findes om eftermiddagen, hvor den flyver til blomster, og om natten. En fåtallig andengeneration kan forekomme i oktober.
Tidsmæssig fordeling
af Rosenbjørn baseret på Naturbasens observationer:
:Den voksne lever i skovrige egne og larven lever af diverse laver på træstammer.
Levested
:Arten lever i skovrige egne, gerne med fugtige løvkrat med eg (Quercus sp.), birk (Betula sp.) og el (Alnus sp.) og i birkemoser. På Bornholm findes rosenbjørn i tør skov med fyr (Pinus sp.) og birk.
Trusler
:Med udgangspunkt i levestedsbeskrivelsen vil et forsigtigt bud fra undertegnede være fældning af løvskov.
Morten Top-Jensen & Michael Fibiger: Danmarks Sommerfugle. En felthåndbog over samtlige dag- og natsommerfugle. Østermarie, 2009. Per Stadel Nielsen, Rødlistedata for Rosenbjørn Miltochrista miniata (Forster, 1771), roedliste.au.dk/data..., tilgået 11/8-2020
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.