Grundfarven er hvid, men kan gå over i en mere cremet hvid. Bagvingen og forvingen ligner hinanden og har det samme mønster. Vingerne har på oversiden fem mørke streger der er sammenhængende mellem forvinge og bagvinge. Fire af stregerne breder sig henover vingen, men den femte streg er nederst på vingerne langs yderkanten og kan gå i et med vingekanten. Vingekanten er frynset. Både forvinger og bagvinger har en sort plet lidt over midten. Vingerne har også meget små sorte pletter på oversiden som kan give den et grynet udseende.
Arten varierer i antallet af generationer i dens udbredelsesområde. Der er en størrelseforskel imellem de to generationer. I første generation har den et vingefang på 21-27 mm. Den anden generation her et vingefang på 19-23 mm.
I det vestlige Europa og det nordlige udbredelsesområde (herunder Danmark) har eng-løvmåler kun én generation. Her har den et vingefang på 19-23 mm.
Larve:
Larven er lys-brun i farven, men kan være gullig-brun. Den har en længdegående streg langs oversiden der er mørkere end resten af larven, stregen kan have udposninger med regelmæssige interval. Larven har to streger mere på oversiden der sidder et stykke fra den midtergående streg. Larven kan også have små sorte pletter, der optræder enkeltvis på siden af larven.
:Pletten på forvingen være utydelig eller helt manglende hos nogle individer. Ved højere temperaturer i puppe-stadiet kan S. immutata få et mere gulligt udseende.
Forveksling
:S. immutata kan forveksles med Scopula floslactata, men denne har sorte pletter i randen af dens vinger, og mangler midterpletten på forvingen. Derudover har S. floslactata mere spidse forvingekanter end S. immutata.
S. immutata kan ligeledes forveksles med Scopula corrivalaria, men denne er mørkere i farven og har mere kraftige aftegninger. Derudover er S. corrivalaria yderst lokalt forekommende, på Horreby Lyng på Falster og i Holmegårds Mose på Sydsjælland. Den er fundet enkeltvis på Bornholm, Møn og Lolland. S. immutata er derimod almindelig i hele landet.
Udbredelse
:I Danmark kan Eng-løvmåler findes i hele landet.
Arten er udbredt det meste af Europa. Fra den franske vestkyst og de britiske øer til Uralbjergene. I nord breder den sig op til det central Skandinavien. Mod syd strækker udbredelsen til det nordlige Italien og Bulgarien. Udenfor Europa kan eng-løvmåler også findes i bl.a Kazakstan og det sydlige Sibirien samt Mongoliet.
Hvornår ses den?
:Eng-løvmåler flyver i juni-august, men larven vil også kunne findes på værtsplanter om foråret og efteråret.
I de sydlige egne af artens udbredelsesområde, hvor den har to generationer, ses den fra maj-september.
Tidsmæssig fordeling
af Eng-Løvmåler baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Eng-løvmåler er nataktiv, men jages let op af vegetationen om dagen. Den vil ofte flakse et par meter hvorefter den igen sætter sig. Larven lever af almindelig mjødurt (Filipendula ulmaria), og på læge-baldrian (Valeriana officinalis).
I det vestlige Europa og det nordlige udbredelsesområde, samt i bjergområder, har eng-løvmåleren én generation per år. Ægget lægges i flyveperioden og larven vil derefter leve efteråret igennem på værtsplanterne. S. immutata overvintre i larvestadiet omkring dens værtsplanter. Om foråret genoptager den spisningen inden den forpupper sig i jorden.
I det sydlige Europa har eng-løvmåleren to generationer.
Levested
:Eng-løvmåler findes i områder hvor der er fugtig bund. Den kan findes på enge nær skove, men også i skove nær moser og i moseområder.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
