Forvingen med indre centrale, kurvede tværgående linjer omkring et næsten centralt hvidt punkt. Den centrale tværgående linje er skulpteret og buet mod forkanten. Den yderste tvær-linje er meget uregelmæssig og takket og danner ofte yderkanten til et tværbånd.
Hos hannen er følehornene fjerformede. Hunnen er større med mere aflang forvinge.
:Arten optræder i forskellige racer men ofte er det mængden af rød farve der varierer.
Forveksling
:Arten kan ikke forveksles med andre danske arter.
Udbredelse
:Hyppigheden af arten er noget vekslende. I Jylland er arten fundet ved Skagen gennem Vendsyssel til Svinkløv. I Aalborg, ved Randers, på Djursland og Mols, samt engang ved Aarhus og ved Alminde ved Kolding, Klosterhede og ved Bovbjerg. Arten er ikke sjælden på Anholt. Udbredt på Sjælland og Bornholm og på Fyn og Falster-Møn omtales flere lokaliteter.
Hvornår ses den?
:Flyvetiden er juli til midt i august.
Tidsmæssig fordeling
af Fyrrespinder baseret på Naturbasens observationer:
:Pupperne klækker midt på sommeren hvorefter de voksne sommerfugle lever i ca. 10 dage hvor de parrer. Hunnerne lægger efterfølgende op til 250 æg på kviste og nåle på foderplanten. Dette kan være Fyr (Pinus) og Gran (Picea). Larverne klækker indenfor ca. 25 dage og lever af nåle i trækronerne, indtil vinterfrosten indtræder. Larverne overvintrer op til to gange under Mos, ved foden af fyrrestammer og kan altså findes under overvintringen. I foråret kommer larverne frem og fortsætter med at æde. Larven æder om natten. Om dagen kan larver bankes af træer men de sidder ofte højt oppe. Larven når en længde på ca. 80 mm. Forpupningen starter i maj-juni og varer 4-5 uger. Puppen dannes inde i en løst spundet, transparent kokon, som kan findes i trækronerne, under bark eller den nedre vegetation. Puppen er hårdfør og brud på denne kan ofte reddes så den voksne sommerfugl klækker uden nogen former for tegn. Den voksne sommerfugl sidder også højt til vejrs men kan til tider findes på læsiden af træstammer. Arten kommer til lys.
Levested
:Arten findes i sit udbredelsesområde hvor foderplanter er tilstede. Ofte skove og plantager.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
