Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Ole Martin
    Foto: Ole Martin
  • Fotograf: Finn Krone
    Foto: Finn Krone
  • Fotograf: Ole Martin
    Foto: Ole Martin

Svær at bestemme!

Argus-Blåfugl (P. argus) kan være meget svær at skelne fra Foranderlig Blåfugl (P. idas).

Atlas

: Argusblåfugl overvåges i Atlasprojektet Danmarks Dagsommerfugle

Kendetegn

: Vingefang: 20-30 mm. Hannens overside er himmelblå med bred, sort, uskarp/skyggeagtige (ikke klar sort) søm – som ofte er udflydende, og smelter ind med resten af vingen – og ofte med ribber, som kan nå ca. 1/6 ind på vingen. Underside er lys hvidgrå og har sammensmeltede orange sømpletter, med nogle blå-bestøvede øjepletter og hvide kiler fra hver sømplet, og blå rodbestøvning. Hunnens overside er brunlig med grønligt skær og små orange sømpletter. Undersiden er som hannens, men brungrå, og rodbestøvning er sjældent ligeså kraftig.
Argusblåfugl
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Torben Hvid

Variation

: Hannens mørke søm kan variere lidt af bredde og det samme kan nuancen af den himmelblå farve. Hunnen kan have en smule blå skæl på oversiden, men det er meget sjældent at se hunner med udbredt blå bestøvning. Rodbestøvning på hunnerne varierer meget.

Forveksling

: Arten forveksles især med foranderlig blåfugl, så det er vigtigt at man kan forskellen, før man indtaster den ene frem for den anden.

Argusblåfugl minder ekstremt meget om foranderlig blåfugl. Hannen af argusblåfugl kan som regel kendes fra oversiden på, at den har en bred, mørke søm, som virker grumset/skyggeagtige (ikke klar sort) og smelter ind i den blå grundfarve, mod foranderlig blåfugl-hannens smallere, skarpt tegnet sort søm.

– Argusblåfugle-hanner har 'ofte' brede søm, men dette er ikke altid tilfældet. Derfor er det altid en god ide at tjekke undersiden på Plebejus individer.

På undersiden har foranderlig blåfugl-hannen meget svag sølvgrå-turkisblå rodbestøvning, hvor argusblåfugl-hannen har blå rodbestøvning – rodbestøvning kan dog ikke bruges som et kendetegn på slidte eksemplarer, da det bliver kraftigere med slid, hvilket betyder, at foranderlige blåfugle-hanner kan ligne argusblåfugle-hanner fra undersiden. Hunnen af foranderlig blåfugl har som regel udbredt blå bestøvning på oversiden, hvor dette kun meget sjældent er tilfældet hos argusblåfugl. Hunnerne af argusblåfugl har et grønligt skær, som er karakteristisk, og ikke ses på foranderlig blåfugl. Undersiden af hunnerne er umulig at skelne ud fra, da de varierer og ofte ser identiske ud.

Generelt har argusblåfugl også større og mere markante pletter på undersiden, hvor foranderlig blåfugl har mindre og finere pletter.

Meget slidte eksemplarer af Plebejus (argusblåfugl og foranderlig blåfugl) er umulige at skelne fra hinanden – uden det næste kendetegn.

Det sikreste kendetegn, er en torn på det forreste skinnebenspar, som kun kan ses med lup. På argusblåfugl er tornen lang og ravfarvet, hvor foranderlig blåfugls torn er kort og bleg. Se "Litteratur brugt til denne beskrivelse" for et link til billede.

Arten kan også forveksles med nogle af de mindre blåfugle:

Almindelig blåfugl, men denne har en meget smal, sort søm, som ikke står frem på oversiden, og på undersiden har den afgrænsede orange sømpletter, modsat argusblåfugls sammensmeltede orange sømpletter.

Bølleblåfugl-hannen har en mere violet grundfarve, og begge køn har kun 2-4 orange sømpletter på undersiden.

Engblåfugl mangler sømpletter på undersiden, og hannens grundfarve på oversiden er mere dybblå end argusblåfugle-hannens himmelblå, og ribberne hos engblåfugl smelter nærmest sammen med årene, hvilket de ikke gør hos argusblåfugl. Engblåfugl-hunnens overside kan godt minde om argusblåfugl-hunnens (ensfarvet mørkebrun), men denne har meget sjældent sømpletter (på nær nogle steder i udlandet), samt mangler den det grønlige skær.

Isblåfugl-hannen har en bred, grumset/skyggeagtig, mørk søm (lidt ligesom argusblåfugl-hannen, bare endnu mere udflydende), med lange, mørke ribber, som når langt ind på forvingen (ca. 1/4), hvilket er langt mere end argusblåfugl-hannens (ca. 1/6). Undersiden har falmende orange sømpletter, og de er ikke sammensmeltede. Isblåfugl-hunnen har en ensfarvet chokoladebrun overside, og kan godt ligne argusblåfugl-hunnen, men den mangler det grønlige skær.

Både rødplettet blåfugl og sortbrun blåfugl (lever kun få steder langs kysten fra Tannisbugten til Tornby Klitplantage), ligner meget hunnen af argusblåfugl, især da de også kan have det grønlige skær. Deres undersiden har dog ikke sammensmeltede orange sømpletter, og de har en en enkelt forskudt plet i pletbuen, som danner et kolon med den inderste plet, tættest på forvingen.

Udbredelse

: Argusblåfugl er i Danmark hovedsageligt en kystnær art, men den har fået flere indlandslokaliteter med årene. Den har aldrig været almindelig, men ødelæggelse af levesteder og fortrængelse af lyngen som et resultat af bl.a. gyllenedfald fra markerne, har ikke ligefrem gjort den mere almindelig de seneste par årtier.

Der er klart flest lokaliteter i Jylland, hvor arten findes spredt rundt omkring. Den mangler dog i store områder af Himmerland, Vendsyssel og Østjylland, og i Sønderjylland kendes den kun fra få lokaliteter.

Argusblåfugl findes (i Jylland) formentlig på en del flere lokaliteter end den er meldt ind fra, idet forveksling med søsterarten foranderlig blåfugl vanskeliggør registreringer.

På Bornholm har argusblåfugl mange bestande, hvoraf en del lader til at være meget stabile, hvilket også gør sig gældende på Marielyst og Bøtø Strand, hvor den findes i lyngområderne langs Det Falsterske Dige. Arten har også stabile bestande på Læsø og Anholt.

På Samsø blev det sidste sikre fund gjort på Sydsamsø ved Lushavn, hvor der blev fundet 2 individer i 2013. Ellers har der været en større bestand i Trekanten, men denne bestand er formodentligt uddød sammen med resten af bestandene af argusblåfugl på Samsø.

På Sjælland findes den i Midtsjælland ved Trylleskoven/Karlslunde Strand ved Greve, en bestand der meget længe har været helt isoleret. I Nordvestsjælland holder den endnu stand nogle få steder på Sjællands Odde og længere nede ad Sejrøbugten, på trods af en endda meget kraftig tilbagegang her. I Nordøstsjælland er der en isoleret bestand i hedeområdet Rusland ved Hornbæk, og flere delpopulationer på Jægerspris Skydeterræn på Hornsherred. De bedste sjællandske bestande findes langs nordkysten, hvor argusblåfugl forekommer på en del lokaliteter fra Udsholt Strand til Liseleje. Her kan den på Melby Overdrev, og i gode år også ved Heatherhill, opleves i hundredesvis sammen med foranderlig blåfugl.

Argusblåfugl - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Flyvetiden er fra midt juni til midt august.

Tidsmæssig fordeling

af Argusblåfugl baseret på Naturbasens observationer:
Argusblåfugl - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Argusblåfugl - månedlig fordeling

Biologi

: Larven lever i Danmark fortrinsvis på hedelyng og tildeles klokkelyng. Sjældent bruges også, i hvert fald i udlandet, forskellige arter ærteblomst eller soløje, men dette er ikke med sikkerhed kendt fra Danmark.

Levested

: Heder, klitter og tørre overdrev med kort vegetation og varme mikroforhold.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Link til forskinnebens-tornene: www.danskenatur.dk/argus
(Billederne er næsten i bunden af hjemmesiden)

De senest indberettede arter i Naturbasen: